Pressemeddelelse -

Polestar har taget danskerne med storm: Har nu 1000 biler på vejene efter mindre end et år

Det populære bilmærke Polestar runder en vigtig og imponerende milepæl med 1000 elbiler på vejene i Danmark efter mindre end et år. Antallet af prøvekørsler er også på et rekordhøjt niveau med over 1000 bookinger om måneden, og den store fremgang skyldes en stærk digital forretningsmodel, en direkte kontakt til forbrugerne og en synlig tilstedeværelse i markedet.

Interessen for elbiler og en grønnere transportsektor er stor blandt danskerne. Det oplever især det svenske performance-elbilbrand Polestar, der i dag annoncerer en stor og vigtig milepæl med 1000 biler på de danske veje efter mindre end et år.

1000 er et særligt vigtigt tal i bilbranchen

Polestar kom til Danmark sidste forår og leverede de første biler til kunderne i august 2021. På kun syv måneder er Polestar dermed lykkedes med at have 1000 kørende performance-elbiler på de danske veje, der vidner om, at en ny og digital forretningsstrategi har vundet indpas blandt danskerne.

“Vi har fra starten gjort det til en central mission at gøre det nemmere for forbrugerne at købe bil, og den strategi synes jeg, at vi er lykkedes godt med på kort tid. Jeg er meget stolt af den modtagelse og overvældende efterspørgsel, vi har oplevet i Danmark,” siger Henrik Bang, adm. direktør for Polestar i Danmark og fortsætter:

“I bilbranchen er tommelfingerreglen, at der skal være 1000 biler i gadebilledet, før danskerne for alvor lægger mærke til brandet på vejene. Danskerne har længe været klar til en digitaliseret tilgang til det at købe biler, og nu står vi her med 1000 biler i et lanceringsland som Danmark, hvilket er et resultat, jeg naturligvis er rigtig stolt over.”

Polestar 2 suser ind på top 10-liste

Det er performance-elbilen Polestar 2, der med sit unikke designsprog og gode køreegenskaber særligt har fanget danskerne, og ifølge Henrik Bang indikerer første kvartal af 2022 et lovende år med udsigt til fortsat travlhed over hele linjen:

“Vi har siden nytår haft et stort fokus på hjemmetestkørsler, så endnu flere danskere nemt og bekvemt kan prøvekøre en Polestar 2 fra privatadressen eller arbejdspladsen. Det har afspejlet sig i antallet af prøvekørsler, der lige nu er på et rekordhøjt niveau med 1000 prøvelkørsler hver måned, og ikke mindst er Polestar 2 strøget ind på et flot 6. plads over de mest solgte elbiler i første kvartal. Det er ekstremt flot.”

Digital strategi og direkte kontakt til forbrugerne

Polestar er på kort tid blevet et kendt brand med massiv eksponering, hvor end man kigger hen. Virksomheden er især kendt for at bryde med bilbranchens traditionelle dogmer for bilsalg, hvor mange fysiske forhandlerled historisk har været udbredt. Her går Polestar dog andre veje med en digital forretningsstrategi, der fokuserer på 100 pct. online bilsalg og insisterer på en direkte kontakt til forbrugerne. Den direkte forbrugerkontakt foregår således både over nettet, hvorfra det er nemt at booke prøvekørsler selv, ligesom det er muligt at fysisk at opleve Polestars biler fra de fem Polestar Destinations i Vallensbæk, Nærum, Aalborg, Aarhus og Vejle forud for køb.

“Vi er gået til markedet med en anderledes forretningsmodel og kun få fysiske lokationer, hvorfra vores biler bliver udleveret. Vi tror på, at det både på kort og lang sigt er bedst at henvende sig direkte til forbrugerne, og vi mærker det samme ude hos kunderne. Både når vi udleverer biler til de danskere, der har klikket en Polestar hjem enten som direkte køb eller prøvekørsel med start fra hjemmeadressen,” siger Henrik Bang.





Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • polestar 2
  • polestar

Om Polestar

Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.

Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.

I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.

Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.

Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.

Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.

Kontakt

Relateret materiale

  • Hertz indgår globalt partnerskab med Polestar: Køber 65.000 af Polestars elbiler

    Biludlejningsgiganten Hertz annoncerer sammen med elbilmærket Polestar i dag et globalt partnerskab med missionen om at tilbyde en af verdens største elbils-udlejningsflåder. Som en del af partnerskabet vil Hertz over de næste fem år købe 65.000 Polestar-biler.
    Som led i strategien om at være førende inden for elektrificerede flåder, delemobilitet og digitale kundeoplevelser annoncerer biludle