Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Performance møder effektivitet i den fuldt elektriske Cayenne

Funktionsintegreret batteri, lang rækkevidde og en ladeeffekt på op til 400 kilowatt er nogle af højdepunkterne i det innovative elektriske højvoltssystem i den nye Porsche Cayenne.

Når den nye Cayenne Electric inden længe præsenteres, vil det være med en batteriteknologi, som fungerer lige så godt til dagligdagens korte ture som til de længere rejser. Den nye og fuldt elektriske SUV vil nemlig kunne præstere mere end 600 kilometer på en opladning (WLTP), og med en ladeevne på 400 kilowatt bliver ladepauserne ultrakorte. Med en egnet lynlader vil det nemlig kun kræve 16 minutter at lade batteriet fra 10 til 80 procent.

Disse højdepunkter har de første medier nu fået mulighed for at opleve. Et hold amerikanske motorjournalister har nemlig været bag rattet af camouflerede udgaver af den nye Porsche, og på en langturstest på motorvej med en maksimalhastighed på 113 kilometer i timen lykkedes det for journalisterne at tilbagelægge mere end 350 amerikanske mil, svarende til 563 kilometer, på én enkelt opladning.

“Med Cayenne Electric løfter vi de elektriske præstationer til et nyt niveau. Vores nyudviklede og innovative højvolts­system kombinerer optimal effektivitet med en køredynamik, som er så typisk for en Porsche,” lyder det fra Dr. Michael Steiner, næstformand for bestyrelsen og medlem af bestyrelsen for Research and Development hos Porsche AG.

Funktionsintegreret højvoltsbatteri: En bærende del af bilens struktur

Hjertet i den nye Cayenne Electric er et nyudviklet højvoltsbatteri med en bruttokapacitet på 113 kilowatttimer. Batteriet er integreret i selve bilens struktur og fungerer dermed både som energikilde og som en strukturel og bærende komponent. Denne opbygning har markante fordele, hvad angår vægt og pladsudnyttelse.

Forholdet mellem celler og batterihus er forbedret med 12 procent sammenlignet med seneste generation af batteriet i Taycan – hvilket sikrer højere kapacitet i forhold til vægt – mens integrationen af batteriet i bilens struktur øger stivheden og sænker tyngdepunktet. Dette betyder, at batteriet bidrager til den dynamiske karakter i den nye Cayenne.

Det funktionsintegrerede batteri er samtidig med til at sætte nye standarder, når det gælder passiv sikkerhed. Batterimodulerne er skabt af særligt udviklede aluminiumsprofiler, som effektivt og kontrolleret absorberer energien og beskytter cellerne i tilfælde af kollision.

For at opnå den høje energitæthed og ladeevne i den nye Cayenne anvender Porsche et litium-ion-batteri med seks udskiftelige batterimoduler og 192 store pouch-celler. Cellerne består af en grafit-silicium-anode og en nikkel-mangan-kobolt-aluminium-katode (NMCA). Det høje nikkelindhold på 86 procent sikrer maksimal energitæthed, mens silicium i anoden forbedrer evnen til at lynlade, og aluminium øger cellestrukturens stivhed. Resultatet er en syv procent højere energitæthed sammenlignet med batteriet i den seneste Taycan – kombineret med en mere effektiv ladeevne.

Dobbeltsidet køling: nøglen til vedvarende ydeevne

Et nøgleelement i det nye højvolts­system er det innovative kølesystem, som kontrollerer og regulerer temperaturen i batteriet – både ovenpå og nedenunder. Denne dobbelte køling gør det muligt at styre temperaturen mere præcist og dermed sikre, at batteriet altid opererer inden for det korrekte temperaturspænd – uanset faktorer som vejrforhold, ladestyrke og kørestil.

Til sammenligning svarer den samlede kølekapacitet til omkring 100 store husholdningskøleskabe. For første gang anvendes der desuden køleblæsere med energivenlige faner, som bruger omkring 15 procent mindre energi end konventionelle blæsere. Resultatet er en konstant høj ladeevne og et højt niveau af performance med minimalt energitab.

Predictive Thermal Management: intelligens, som tænker forud

En anden integreret del af den elektriske arkitektur i Cayenne Electric er det nye Predictive Thermal Management-system. Systemet forbinder alle bilens køle- og varmekredsløb, analyserer løbende temperatur, rute og kørselsprofil og kan dermed styre energistrømmen proaktivt. Ud fra navigationsdata, topografi, trafikforhold og kørestil kan systemets intelligente software beregne behovet for opvarmning eller nedkøling under kørslen. Målet er at holde batteriets temperatur inden for det optimale spænd hele tiden og dermed opnå maksimal ladeevne, længere levetid og en stabil rækkevidde.

Fordelene ved den intelligente og proaktive temperaturstyring er kortere ladetider, lavere energiforbrug og mere præcise forudsigelser af rækkevidde. Systemet arbejder tæt sammen med den videreudviklede Charging Planner, som tager højde for individuelle ladepræferencer og forvarmer eller nedkøler batteriet under kørslen, så det er klar til næste ladestop.

“Det funktionsintegrerede batteri, det dobbeltsidede kølekoncept og den proaktive temperaturstyring viser, hvordan vi tænker teknologierne ind i helhed. Vores mål er at tilbyde elektrisk mobilitet på en måde, der passer til Porsche – effektiv, kraftfuld og medrivende på samme tid,” siger Dr. Michael Steiner.

400 kilowatts ladeevne: 300 kilometer på 10 minutter

Cayenne Electric sætter også barren højt på et meget centralt punkt: Med en ladeevne på helt op til 400 kilowatt via en egnet lynlader kan batteriet nemlig lades fra 10 til 80 procent på under 16 minutter – og på blot 10 minutter kan der tankes strøm til over 300 kilometers kørsel. Cayenne Electric bevarer denne høje effekt over et usædvanligt bredt spænd. Helt op til omkring 50 procent af batteriets kapacitet præsterer Cayenne Electric stadig en ladeevne på mellem 350 og 400 kilowatt – en klar fordel ved langturskørsel.

Denne stærke lynladekurve kan opnås allerede ved en batteritemperatur på blot 15 grader, hvilket er markant lavere end med tidligere batterigenerationer. Det betyder, at bilens ladeevne er stabil hele året rundt. Derudover muliggør 800-volts-arkitekturen, kombineret med en højspændingsswitch i batteriet, også effektiv opladning ved 400-volts-ladestationer, hvor der kan lades med op til 200 kilowatt uden behov for en ekstern booster.

Porsche Wireless Charging: bekvem opladning uden kabler

Fra 2026 vil Porsche for første gang tilbyde det nye Porsche Wireless Charging-system – et 11-kilowatts ladesystem, som gør det muligt at oplade trådløst via en induktiv gulvplade. Systemet tilbydes til Cayenne Electric og gør den daglige opladning mere smidig. Når bilen parkeres over gulvpladen i indkørslen, garagen eller på parkeringspladsen, registrerer den automatisk pladen og sænker sig en smule for at starte opladningen. Hele processen sker fuldautomatisk – og på en sikker og vedligeholdelsesfri måde.

Via My Porsche-appen kan man overvåge ladeprocessen, planlægge ladetidspunkter og godkende flere køretøjer til at anvende gulvpladen. Med denne nye trådløse teknologi understreger Porsche endnu en gang, at effektivitet og komfort går hånd i hånd – selv når det gælder opladning.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5000 x 3334, 3,02 MB
    Download
  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5000 x 3333, 3,06 MB
    Download
  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5000 x 3333, 2,27 MB
    Download
  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5000 x 3333, 2,44 MB
    Download
  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    7660 x 5109, 21,8 MB
    Download
  • Porsche Wireless Charging
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    6500 x 4875, 3,81 MB
    Download
  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5000 x 3332, 2,67 MB
    Download
  • Porsche Cayenne Electric
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Copyright:
    Porsche AG
    Størrelse:
    5000 x 3333, 2,55 MB
    Download

Relateret materiale