Gå til indhold
Den opdaterede Cayenne får verdenspremiere på Auto Shanghai i Kina den 18. april.
Den opdaterede Cayenne får verdenspremiere på Auto Shanghai i Kina den 18. april.

Pressemeddelelse -

Porsche Driver Experience får debut i den nye Cayenne

Den opdaterede version af Cayenne byder på en ny interiørarkitektur kaldet Porsche Driver Experience, som gør det muligt for både fører og passager at interagere med bilen.

Når den opdaterede Cayenne får verdenspremiere på Auto Shanghai i Kina den 18. april, bliver det med præsentationen af et helt nyt interiør med elementer, som kendes fra Taycan. Porsche Driver Experience dækker over fuld digital instrumentering med endnu bedre mulighed for personlig tilpasning og ikke mindst en intuitiv betjening, hvor de vigtigste kontrolelementer er grupperet omkring rattet, hvilket skaber en endnu mere fokuseret køreoplevelse.

Digitaliseret oplevelse

Både fører og forsædepassager kan således opleve et komplet nyt cockpit, som forener et stærkere førerfokus med nye og interaktive elementer. Instrumenteringen er nu fuldt digital med et fritstående og kurvet 12,6-tommers display, som giver et moderne og let udtryk. Afhængigt af udstyrsniveau kan der vælges mellem op til syv forskellige designs, hvor enten omdrejningstælleren, online-navigationen, Night Vision Assist eller 3D-køreassistentsystemet vises i forgrunden. En mere diskret opsætning samt en klassisk visning er også mulig – hvor sidstnævnte gengiver den karakteristiske Porsche-instrumentering med fem analoge ure på digital vis.

En nøglefeature i den nye Porsche Driver Experience er en optimal balance mellem mængden af digitale og analoge elementer. Alle kontrolelementer, som er væsentlige for køreoplevelsen, er desuden placeret på og omkring rattet. Karakteristisk for Porsche er startknappen placeret til venstre for rattet, mens gearvælgeren nu har fået en ny placering til højre for rattet. Dette skaber plads til en ny og mere brugervenlig betjening af klimasystemet samt ekstra opbevaringsplads i midterkonsollen mellem sæderne.

Sportsrat med flere funktioner

Det nye multifunktionssportsrat genkendes fra 911 og adskiller sig således fra den tidligere Cayenne med sit mere moderne og sportslige design. Drejeknappen, som gør det muligt at vælge mellem køresystemerne Normal, Offroad, Sport og Sport Plus er nu standard, ligesom knappen for valg af funktioner og design af den digitale instrumentering samt head-up-display (ekstraudstyr) og køreassistentfunktioner også er placeret direkte på rattet.

Det nye betjeningspanel til klimapanelet fremstår stilfuldt og eksklusivt med en mørk glasoverflade, hvor kombinationen af touch-funktioner med haptisk feedback og mekaniske knapper, inklusive en analog drejeknap til styring af volumen i infotainmentsystemet, skaber en komfortabel blanding af æstetik og funktionalitet.

Display til passager nu også muligt

Det højtopløste 12,3-tommers centraldisplay fungerer fortsat som kontrolcenter for Porsches infotainmentsystem, Porsche Communication Management (PCM). Ligesom tidligere kan køre- og komfortfunktioner betjenes herfra, hvilket også gælder den standard online-navigation samt multimediafunktioner.

En ny feature i den opdaterede Cayenne er muligheden for et 10,9-tommers display placeret foran passagersædet. Dette gør det muligt for forsædepassageren at aflaste føreren undervejs, for eksempel ved at overtage betjeningen af navigationen, skifte radioprogram eller vælge musik. En særlig overflade betyder, at passagerdisplayet ikke kan ses fra førersædet, hvilket gør det muligt for passageren at streame film eller anden underholdning uden af distrahere føreren.

Gennemgribende nyt interiørdesign

Porsche Cayenne er den mest sportslige model i sin klasse, hvilket understreges af det helt nye interiørdesign. Her er en sportslig atmosfære nemlig kombineret med luksuriøs komfort og traditionelle designelementer som for eksempel håndtagene mellem sæderne, som kan føres tilbage til den første generation af Cayenne.

Det nye interiørdesign omfatter både instrumentpanelet, midterkonsollen samt de øverste dele af dørene. Det horisontale udtryk er ført videre fra den fuldt elektriske Taycan, hvilket får kabinen til at fremstå bredere, mens ventilationsdyserne er, karakteristisk for Cayenne fra 2011 og frem, designet vertikalt.

Forbedret connectivity

Den opdaterede Cayenne byder desuden på forbedrede connectivity-muligheder, hvor et afkølet opbevaringsrum med induktionsopladning til kompatible smartphones nu er standard. Kølefunktionen er praktisk når det gælder drikkevarer, men sikrer samtidig en ladeeffekt på op til 15 watt. Udvidede muligheder for digitale tjenester skaber desuden nye måder at betjene bilen, for eksempel med den virtuelle assistent Siri. Nyt er også to USB-C-porte forrest i midterkonsollen samt yderligere to porte bagtil – alle med hurtigladningsfunktion.

Det er desuden gjort nemmere at forbinde sin smartphone til bilen, hvilket nu sker ved blot at scanne QR-koden, som vises i infotainmentsystemets centraldisplay. Dette giver adgang til en lang række funktioner, inklusiv Apple CarPlay og Android Auto samt integrerede apps som Spotify og Apple Music. Og endelig byder den nye Cayenne på In-Car Video, som gør det muligt at se film direkte i infotainmentsystemet via streamingudbyderen ScreenHits TV – både i centraldisplayet, når bilen står stille, og i passagerdisplayet, når bilen bevæger sig.

Skal produceres i Bratislava

Den opdaterede Cayenne vil blive bygget på Volkswagen Slovakias multibrandfabrik i Bratislava, som siden 2017 har stået for produktionen af modelserien. Alene i 2022 – 20-året for introduktionen af den første generation – blev der leveret hele 95.604 eksemplarer, hvilket gjorde Cayenne til den mest efterspurgte Porsche i modelprogrammet.

Det er også i Bratislava, den næste og fjerde generation af Cayenne skal produceres. Her vil blive tale om den første elektriske version af den populære SUV, som bliver den fjerde fuldt elektriske Porsche efter Taycan (siden 2019), Macan (2024) og derefter 718.

Emner

Kategorier


Billedmateriale i Porsche Newsroom (http://newsroom.porsche.de) samt for akkrediterede journalister i Porsche-pressedatabasen (https://presse.porsche.de).

Kontakt

Katrine Bleeg

Katrine Bleeg

Pressekontakt PR- og marketingchef PR & Marketing +45 46 911 980

Relateret materiale

Porsche

Igennem generationer har Porsches tyske sportsvogne betaget alle aldersgrupper med sine forførende boxer-motorer og velafstemte køreegenskaber. Fra første færd er en Porsche nemlig konstrueret for at imponere dig. I 1963 præsenterede Porsche den nye 911 på biludstillingen i Frankfurt. Ti år senere præsenterede man 911 Turbo samme sted. Ikoner der om nogen har bidraget til at skabe den historie, der kendetegner mærket.

Hos Porsche bygger vi vores forretning på en række stolte principper. Et af disse er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores produkter. Derfor går vi heller ikke på kompromis med betjeningen af vores kunder. Kunderne skal være yderst tilfredse, når de har været på besøg hos os. Enten for at se på en ny bil, eller for at få serviceret deres eksisterende.

Ambitiøse har vi altid været og det bliver vi ved med at være

Målet er at forblive førende i de segmenter, vi bevæger os i. Det gælder både i forhold til vores entusiastiske kunder, men i høj grad også vores specialiserede medarbejdere. Og vi har forudsætningerne på plads for at nå målet. Værdiskabende vækst er kernen i Porsches mål for fremtiden. Først da kan vi investere i innovative teknologier, i nye produkter og i vores arbejdsstyrke.

Porsche organisationen

Hos importøren arbejder dedikerede Porsche-medarbejdere med salg, eftersalg, marketing og PR. Det sker i tæt samarbejde med Porsche AG i Tyskland. Hos vores to forhandlere Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, sikrer engagerede medarbejdere hver dag, at kunderne møder en betjening, der matcher både showrooms og den enestående kvalitet, der kendetegner mærket.

Porsche Danmark
Banevingen 6
2200 København N
Danmark