Gå til indhold
Niklas Landin er med i en ny kampagne for HTHs nye køkken, Nordic Atmosphere. Foto: PR.
Niklas Landin er med i en ny kampagne for HTHs nye køkken, Nordic Atmosphere. Foto: PR.

Pressemeddelelse -

Niklas Landin står på mål for køkkenfirmas værdier

Niklas Landin er med i ny køkkenkampagne, der løber over skærmen i januar. Ganske usædvanligt er målvogterens familie med i kampagnen, og det skaber ekstra personlig integritet.

I januar vil Niklas Landin indtage en lidt større rolle end normalt på de danske tv-skærme. HTH Køkkener, der er sponsor under EM i håndbold, har nemlig teamet op med den danske målvogter i en kampagne, hvor han – sammen med hele familien – repræsenterer de familiære værdier med køkkenet som det centrale omdrejningspunkt.

– Gennem en årrække har vi brugt familielivet som afsæt i forbindelse med udviklingen af vores køkkener, og i den sammenhæng er det svært at komme på en bedre repræsentant end Niklas Landin og hans familie. Og ud over familieliv så udstråler han i udpræget grad dedikation og begejstring for det, han laver, og det er nogle af de værdier, som vores kunder kan se sig selv i, siger Palle Larsen, der er marketingdirektør i HTH.

Egne familiære værdier

Det er ikke unormalt, at store danske sportsnavne, skuespillere eller andre kendisser medvirker i kommercielle kampagner, men ifølge marketingdirektøren skiller samarbejdet med Niklas Landin sig ud i kraft af, at målvogterens nærmeste familie også deltager.

– I dag er der meget fokus på, at man personligt står inde for det, man lægger navn til, og derfor er vi både glade for og stolte over, at Niklas Landin gerne vil have hele familien til at være med i vores kampagne. Det fortæller mig, at han kan spejle sig i vores produkt, og at de familiære værdier, vi i HTH har som tilgang til at lave køkkener, er noget, han bakker op om, siger Palle Larsen.

Den danske stjernekeeper selv understreger ligeledes vigtigheden af, at man kan se sig selv i øjnene, når man indgår et kommercielt samarbejde.

– Når jeg deltager i et samarbejde med en kommerciel virksomhed, er det meget vigtig for mig, at jeg kan stå inde for produkterne og virksomhedens værdier. Særligt i dette tilfælde, hvor jeg inddrager familien, skal vi virkelig kunne se os selv som familie i kampagnen. Det kan vi i det nye køkken fra HTH, og det var en sjov oplevelse at deltage i filmoptagelserne, siger Niklas Landin.

Danskerne bygger rede i køkkenet

Siden coronakrisen tog fart, har der over en bred kam været godt gang i hjulene såvel i byggeriet som byggemarkeder og andre boligrelaterede dele af detailbranchen. Den tendens har ifølge HTH også sat et tydeligt aftryk i køkkenbranchen.

– Det er ingen hemmelighed, at danskerne har bygget rede som aldrig før under COVID-19, og fra kunder over hele landet hører vi, at samværet med familien bliver prioriteret højere end nogensinde. Danskerne er rykket tættere sammen i hjemmet, og det faciliterer vi i en sammenhæng, hvor køkkenet spiller en stor rolle som omdrejningspunkt. Det er her, hele familien samles om madlavningen og måltidet, og man hører, hvordan dagen er gået, siger Palle Larsen.

Emner

Kategorier


HTH har produceret kvalitetskøkkener med omtanke for både mennesker og miljø i mere end 50 år. Med showrooms over hele landet har køkkenfirmaet fokus på dansk design, kvalitet og landets bedste service. www.hth.dk

Kontakt

Palle Larsen

Marketingdirektør, HTH (+45) 23 21 40 07

Bjarne H. Nielsen

Marketingkoordinator, HTH (+45) 75 24 47 77

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum