Gå til indhold
Strikkepinden gør dig høj og holder hjernen ved lige

Pressemeddelelse -

Strikkepinden gør dig høj og holder hjernen ved lige


Næsten hver tredje dansker laver håndarbejde efter corona. Vi mærker en mening med livet og får et kick, når vi arbejder med hænderne, forklarer ekspert.

Kærligheden til håndarbejdet er blomstret op blandt danskerne under corona, og selvom der ikke er lige så meget tid til syslerne, nu hvor hverdagen er vendt tilbage for de fleste, holder mange fast i de nye hobbyer. Det fortæller ekspert i craftpsykologi, Anne Kirketerp.

– Når vi laver håndarbejde, kan vi blive vi så optagede af det, vi laver, at vi kommer helt ned i en dyb vejrtrækning og glemmer tid og sted. Det er ekstremt sundt for os, fordi kroppen kommer ned i et gear, hvor den rent fysisk ikke kan producere stresshormoner. Samtidig kan vi i håndarbejdet opleve mikrosucceser, der frigiver dopamin. Hvis vi for eksempel endelig finder ud af at strikke den maske, der drillede, kan det give os en følelse af at være høje, forklarerAnne Kirketerp, der er uddannet psykolog med en Ph.d i craft-psykologi, hvor hun har studeret de sundhedspsykologiske effekter af håndarbejde og håndværk.

Svært at slippe, når man først er blevet bidt

Mellem 20 og 25 procent af danskerne lavede en eller anden form for håndarbejde før corona. Anne Kirketerp skønner, at tallet under nedlukningen har været oppe på 40 procent og nu er landet omkring 30 procent, som fortsat vil holde fast i håndværket.

Det billede genkender man hos garnbutikken Hobbii i Aalborg, hvor kilometervis af garn er blevet langet over disken.

– Der er rigtig mange, der holder fast i deres nye hobby, og vi oplever fortsat en kæmpe interesse for det at strikke, og det er vi selvfølgelig glade for. Når man først har fundet ud af, hvad det gør ved én at sidde helt rolig med strikketøjet og lade tankerne flyve, så er det svært at give slip på igen. Man bliver bare bidt af det, siger Marianne Blendstrup, der selv er strikkeentusiast og butikschef i Hobbii i Aalborg.

Ifølge craftpsykologen er håndarbejdsglæden faktisk reelt afhængighedsskabende:

– Når man først har prøvet at komme i det her flow, hvor vi glemmer tid og sted, og få det kick, det giver, så længes man efter det. Der er mange, der ikke længere har ikke så meget tid som under corona, men de vælger deres håndarbejde frem for fjernsynet nu, simpelthen fordi de bare vil have flowoplevelsen og kicket igen, siger Anne Kirketerp.

Finnernes fitness for sindet

I Finland, hvor skoleeleverne gang på gang scorer toppladser i OECD-undersøgelser, er håndarbejde en fast del af skoleskemaet, og over 60 procent af den finske befolkning laver en eller anden form for håndarbejde i deres fritid.

– At omsætte et billede fra hovedet til noget fysisk med hænderne er noget af det mest komplekse, hjernen kan udføre. Det er kompleks problemløsning, som de bruger håndarbejdet til på skoleskemaet i Finland, og det så jer gerne, at vi også gjorde mere af her i Danmark, siger Anne Kirketerp.

Related links

Emner

Kategorier


Hobbii  er en one-stop-shop for alle garnelskere i Danmark med alt, hvad du skal bruge til dit næste strikke- eller hækleprojekt. Vi har et bredt udvalg af garner, tilbehør og masser af muligheder for kreativ inspiration i vores forretninger i Aarhus, Aalborg, Odense, Kolding og Roskilde.

Velkommen til Epicent Public Relations A/S!

Siden 1999 har Epicent Relations Group leveret professionelle kommunikationsydelser til erhvervslivet. Epicent Public Relations A/S med kontorer i København, Aarhus, Aalborg og Kolding er fem år i træk kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Vi specialiserer os i presseopgaver for kæder, B2B-virksomheder og webshops. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt

Epicent Public Relations A/S
Gåseagervej 12 E
8250 Egå
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum