Pressemeddelelse -

Her kan sommerhuskøbere stadig finde byggegrunde

Boligkøbere udviser i øjeblikket massiv interesse for alle boligtyper, og især sommerhuse er eftertragtede. Men ønsker man selv at opføre sommerhus på en fritidsgrund, er der store regionale forskelle på udbuddet.

Det er nok næppe til stor overraskelse, at udbuddet af fritidsgrunde er faldet i takt med udbuddet af sommerhuse til salg på boligmarkedet. Men der er imidlertid store regionale forskelle på, hvor stort udvalget af ledige sommerhusgrunde er rundt om i Danmark.

Mens Region Nordjylland topper listen med 351 fritidsgrunde til salg, er der blot 35 til salg i Region Hovedstaden. Det viser den seneste opgørelse fra Boligsiden for marts måned.

Og mens udbuddet af sommerhusgrunde det seneste år kun er faldet med 3,3 pct. i Region Nordjylland, er udbuddet skrumpet med hele 52,1 pct i Region Hovedstaden.

Ifølge presseansvarlig i Estate, Alexander Falck Winther, er det en bemærkelsesværdig udvikling.

-Boligkøberne er massivt tilstede i øjeblikket, og især sjællænderne har haft appetit på sommerhuskøb i Vest- og Nordsjælland. Men det er alligevel overraskende, at udbuddet af ledige fritidsgrunde på Sjælland er halveret på et år, siger han.

Drager vi en tur vestpå, er udbuddet derimod større for danskere, der ønsker at bygge sommerhus i det nordjyske.

-Med over 350 ledige byggegrunde har boligkøbere i det nordjyske stadig gode muligheder for at få fingrene i en naturskøn sommerhusgrund, som forventeligt vil stige i værdi henover de kommende år, siger Alexander Falck Winther.

Fra Estate er budskabet klart til danskere, der drømmer om at bygge eget sommerhus.

-Tag kontakt til din lokale ejendomsmægler, hvis du drømmer om en fritidsgrund, du selv kan bygge på. Efterspørgslen på fritidsboliger og -grunde vil formentlig fortsætte en rum tid endnu. Det kan derfor være fornuftigt at starte dialogen med en mægler allerede nu, siger Alexander Falck Winther.

Fritidsgrunde til salg på boligmarkedet

Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark
Marts 2020 73 221 363 262 135
Marts 2021 35 152 351 133 127
Fald i pct. 52,1 31,2 3,3 49,2 5,9

Kilde: Boligsiden

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Thomas Hovgaard

Pressekontakt Presseansvarlig Estate 30831052

Relateret materiale