Gå til indhold
Få en motorsav med hjem fra Roskilde Dyrskue

Pressemeddelelse -

Få en motorsav med hjem fra Roskilde Dyrskue

I lighed med tidligere år, står STIHL naturligvis klar på sin faste stand nr. 139, og igen i år er der både lækre nyheder, spændende konkurrencer og i år en helt speciel aktivitet for ægte STIHL fans.

Lad os bare slå det fast en gang for alle: Når STIHL stiller op på Roskilde Dyrskue er standen i den grad tænkt igennem fra A til Z, så både den top professionelle bruger, såvel som den private haveejer får noget ud af at besøge standen.

I år viser STIHL alle 3 batteriserier frem: 2 serier for den kræsne og kvalitetsbevidste haveejer og PRO serien til den professionelle bruger. Ydermere kører STIHLs robotplæneklipper iMow naturligvis rundt på en del af standen. Der vil derfor være rig mulighed for at få en snak omkring klippeareal, app-styring, og tanken om bare at lade en robot klare græsplænen.

Masser af nyheder på stand nr 139

Nyheder er mange af i år, - og de er da også allesammen taget med: F. eks. den nye kraftige motorsav MS 462, der med sin lave vægt på blot 6 kg og mere end 72 cc, har imponeret selv de mest tilbageholdende brugere. En anden nyhed er den batteridrevne kombimaskine, KMA 130 R, der fungerer fint sammen med alle, de allerede velkendte, KombiVærktøj fra STIHL.

En anden helt stor nyhed, som vi faktisk indtil videre ikke har hørt så meget om, er ligeledes med på standen: Skæremaskinen TS 440. Den er helt speciel, for det er nemlig verdens første skæremaskine med gyroskop kontrolleret magnetisk bremse. Selve beskyttelsesskjoldet kan oplukkes helt, hvorved det er muligt at skære store betonrør fra bunden, - altså en position som indtil videre har voldt store udfordringer på de danske byggepladser.

I løbet af foråret er der kommet en lang række af orangefarvede batteridrevne plæneklippere til sortimentet, noget som naturligvis også kan ses på årets STIHL stand.

Til de ægte STIHL fans

I år er der jo som bekendt Nordiske Mesterskaber i STIHL Timbersports på den store scene i nærheden af traktortrækket. I den anledning har du mulighed for, ganske gratis, at få påsat en "tatovering" med Timbersports logoet Kiss My Axe. Tatoveringen holder maksimalt en måned. Ydermere er der i år mulighed for at købe lidt STIHL gadgets på standen.

VIND en batteridrevet STIHL motorsav

Vi kender vist allesammen historien om Kong Arther og sværdet Excalibur? - I år har du muligheden for at prøve kræfter med sværdets modstykke indenfor motorsave, nemlig STIHL ExcaliSaw. På standen findes en stor hugblok, hvor en batteridrevet sav af typen MSA 140 sidder fast, - og STIHL beder derfor om hjælp til at få den løs! Hvis du kan trække den op - er saven din!

Der er med andre ord rigtig mange gode grunde til at besøge STIHL standen på Roskilde Dyrskue, - og skulle det komme til at regne, så spørg efter en regn poncho hos STIHL.

Related links

Emner

Kategorier


STIHL er Keine Kompromisse!

Og det er de danske STIHL fans også! Vis os hvordan en ægte dansk STIHL fan ser ud på FaceBook gruppen "Vis mig din STIHL". STIHL fans er nemlig noget helt specielt! Der er altid en grund til at de har valgt STIHL. De passer godt på deres STIHL, og STIHL er i mange tilfælde en del af deres DNA. Der er også mange der vælger STIHL fordi det er blevet anbefalet, og som årene går bliver de også inkarnerede STIHL fans. - Men om det er motorsav, hækkeklipper, plæneklipper, trimmer, en iMow robotplæneklipper eller noget helt andet gør ingen forskel. - Velkommen til de ægte STIHL fans!

STIHL koncernen udvikler, fremstiller og forhandler batteri-, el- og benzindrevne maskiner til erhvervsskovbrug, landbrug samt til vedligeholdelse af grønne områder, til byggesektoren og krævende private brugere. Udvalget af batteri-, el- og benzindrevne havemaskiner fra VIKING komplementerer produktsortimentet.

Produkterne distribueres udelukkende gennem autoriserede forhandlere, herunder 36 salgsselskaber, omkring 120 importører og mere end 45.000 forhandlere i over 160 lande. STIHL har været verdens bedst sælgende motorsavsmærke siden 1971. Virksomheden blev grundlagt i 1926 og har hovedsæde i Waiblingen tæt ved Stuttgart. I 2015 opnåede STIHL et samlet salg på 3,25 milliarder euro på verdensplan med en arbejdsstyrke på 14.245 ansatte.

Østrigske VIKING ejes 100 % af den familieejede tyske STIHL-koncern og varemærket glider i 2019 ind under STIHL varemærket.

Kontakt

Emma Birgersson

Pressekontakt PR- og kommunikationsansvarlig +46 73-736 23 14

Relateret materiale

STIHL

Siden Andreas Stihl i 1926 opfandt motorsaven, har STIHL præget udviklingen af den moderne sav, og gennem kontinuitet og perfektion er de blevet til det de er i dag - ubestridt markedets ledende producent af motorsave. Som den eneste i verden fremstiller STIHL samtlige motorsavskomponenter i ’eget hus’, hvilket betyder, at alle dele er præcist afstemt hinanden, og maskinerne således er sikret optimal funktion og lang levetid.

Familievirksomheden STIHL udvikler og fremstiller tysk kvalitetsværktøj på både batteri, benzin og el til haver, skovbrug, landskabspleje og byggeranchen.

Produkterne sælges kun hos autoriserede forhandlere – i Danmark har STIHL ca. 150 forhandlere.

Læs mere og find nærmeste forhandler på www.stihl.dk eller www.stihlgarden.dk