​Endnu få flygtningebørn på private skoler

Flygtningesituationen i Danmark eskalerede i efteråret 15. De private skoler blev bedt om at være en del af løsningen på flygtningebørnenes undervisning. Sektoren svarede ja. For naturligvis skal Danmarks private skoler være med til at løse samfundsproblemer. Strukturelle vanskeligheder og færre flygtninge end forventet har betydet, at få flygtningebørn i dag er at findes på de private skoler.

En hensigtserklæring blev underskrevet, der forpligtede de private grundskoler på at stille kapacitet til rådighed for kommunerne. Det var og er fortsat op til kommunerne, om de vil benytte sig af kapaciteten.

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler, siger i et interview til Berlingske: ”Det er ikke blevet særligt brugt. En række af vores skoler har henvendt sig til kommunerne med ønske om at få lov til at undervise flygtningebørnene, men kommunerne har ikke ønsket at benytte sig af tilbuddet”.

Økonomi en faktor

Karsten Suhr mener også, at økonomi er en faktor. Flygtninge er et kommunalt ansvar, og finansieringen af denne skoledrift er et kommunalt anliggende. Det blev hurtigt slået fast under forhandlingerne med Ministeriet, da flygtningeproblematikken var på sit højeste - selvom skoleforeningerne for de private skoler argumenterede anderledes. Hver enkelt fri grundskole skal derfor forhandle med hjemkommunen om finansieringen. Skoleforeningerne har presset på for at få en vejledende prissætning. Det er endnu ikke lykkedes at få KL i tale på dette punkt.

Krav om volumen er en binding

En anden udfordring for de private skoler har været lovgivningens krav om at tilrettelægge undervisningen af flygtningebørnene i særlige modtagerklasser, der typisk vil bestå af 7 – 12 elever - og ikke som undervisning af enkeltintegrerede elever. Et krav om volumen, der ikke spiller sammen med virkeligheden, som den er blevet. Det er et stort ønske for de private skoler at få ændret denne binding.

Enkelte private skoler og kommuner har dog på dette punkt været civilt ulydige og har lavet aftaler om optag af enkeltelever.

”Det er godt”, siger Karsten Suhr: ”Skolen er et sted, hvor vi skal leve og færdes sammen i et fællesskab baseret på tryghed og ligeværd. Vi ved, at mange private skoler skaber et trygt miljø. Vi ved, at de private skoler vil kunne gøre en forskel både for de børn, der er på skolerne og for de, der kommer til landet som flygtninge. Mange af dem med traumatiske historier i bagagen.”

Karsten Suhr fortsætter: ”Det er os magtpåliggende at få de sidste strukturelle vanskeligheder forhandlet på plads med Ministerium og kommunerne. Der er ikke kommet så mange flygtningebørn til landet som forventet. Ikke i denne omgang. Men vi skal være klar, hvis der kommer flere. Og mulighederne for de flygtningebørn, der er her, skal åbnes.”