For langt fra undervisningen?

Nothing good ever happens when feedback is lacking![i] Evaluerings- og feedbackkulturen er tilsyneladende ikke god nok i grundskolen.

Forskningsresultater viser tydeligt, at skolens overordnede tilgang til evaluering, evaluering i klasseværelset - og udvikling, sparring og evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksisser har direkte positiv effekt på elevernes læring. Det er derfor nedslående at få de danske resultater af den internationale TALIS-undersøgelse, der i dag er blevet offentliggjort[ii].

Der er relativt lavt fokus på evaluering af elevers faglige udvikling i Danmark, vi går usystematisk til værks, og vi lader ikke eleverne evaluere deres eget udbytte af undervisningen.

Hvor er skolelederne?

TALIS-resultaterne viser også, at de danske skoleledere generelt er langt fra selve undervisningen. Omtrent hver tiende danske grundskolelærer får aldrig en formel evaluering, og knap en fjerdedel af lærerne har ikke fået feedback på deres undervisning - selv om de ønsker at få feedback. Fire ud af fem lærere vurderer ikke, at skoleledelsen har tilstrækkeligt grundlag til at evaluere deres undervisning. Danske skoleledere er de ledere blandt sammenlignelige lande, der sjældnest har overværet undervisningen.

Hvad bruger danske skoleledere deres tid på? Halvdelen af tiden bruges på administration - kun under 20 % af tiden bruges på opgaver og møder relateret til undervisningen.

På strategisk niveau er det tankevækkende at 16 % af lederne i grundskolen ikke bruger elevernes faglige resultater og evalueringsresultater til at udvikle skolens mål. Det kan måske skyldes, at kun 36 % af lederne i grundskolen selv oplever at blive evalueret på deres mål og får feedback! 

Bedre evalueringspraksis

Vi bliver bedst, når vi kan trække på hinanden og dele viden. Det er vigtigt, at fagprofessionelle kan bruge hinanden i faglig sparring. Der er for lidt af det, men der er et ønske om, at det skal blive bedre. Evalueringen af eleverne er usystematisk. Systematikken skal være tydeligere, og vi bør bruge elevernes faglige resultater i forhold til evalueringen af undervisningen generelt. Det skal bruges som et pædagogisk redskab.

De private skoler leverer mange gode resultater, og mange skoleledelser har målrettet fokus på udviklingen af undervisningens kvalitet. Men alle kan blive bedre.

En håndfuld private skoler har valgt selvevaluering som tilsynsmodel[iii]. Det betyder, at de over en treårig periode skal evaluere, lave handleplaner og sætte mål for undervisningen på en lang række punkter. Dette bl.a. i forhold til evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen, videndelingen blandt lærerne og arbejdet med undervisningsmålene. Selvevalueringen indeholder også ledelsens praksis i sikringen af kvaliteten af kerneydelsen. Selvevaluering er det samme som at sætte et spejl op for sig: Er det her godt nok? Hvordan kan vi udvikle os?

Det er ikke en let opgave

”Det er altid lettest at ændre på rammerne. Det er sværere at ændre måden, som uddannelsesinstitutioner ledes og sværest at ændre på det, der foregår i klasseværelset”, udtalte Mikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut ved fremlæggesen af TALIS-undersøgelsen. Men man må prøve.

At drive værdibaseret ledelse er ikke nemt. Det kan være nemmere at sidde og holde øje med sin computer. Det er vigtigt, at man har styr på sine tal, bygninger m.v., men er det også et alibi? Man kan godt styre ved at administrere noget, man ikke er i kontakt med, men hvis man vil skabe forandring, er man nødt til være i kontakt med det og dem, det handler om. 

Det er vigtigt at have åbenhed omkring undervisningen. Der skal skabes transparens og mulighed for gensidig læring, så det er muligt planlagt, bevidst og målrettet at udvikle kerneydelsen.

Kerneydelsen. Kvaliteten af undervisningen. Undervisningstilbuddet og de værdier, det bygger på. Det er det, de frie grundskoler – de private skoler -  lever af. Skolens, bestyrelsens, ledelsens, lærernes tilgang til evaluering, evalueringspraksis i klasseværelset - og udvikling og sparring har effekt på elevernes læring. Det giver mening at sætte fokus på disse ting. Vi kan se det som en mulighed for at ændre noget. Motivere. Give gnist og gejst til at kæmpe for værdierne; faglighed, engagement, samarbejde, fællesskab ….  Hvad holder os tilbage?

SD/14

[i] James Harris (2007): Giving feedback: expert solutions to everyday challenges. Harvard Business School.

[ii] TALIS (Teaching and Learning International Survey) er en OECD-undersøgelse, som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra lærere og ledere i grundskolerne og på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen omfatter blandt andet lærernes jobtilfredshed og undervisningspraksis, kompetenceudvikling, skoleledelse og evalueringskultur.TALIS-undersøgelsen blev første gang gennemført i 2008, hvor Danmark deltog sammen med 23 andre lande. I 2013 er TALIS gentaget, og denne gang deltog i alt 34 lande.  

[iii] De frie grundskoler kan gennemføre en selvevaluering efter en model, som er godkendt af Undervisningsministeriet. Selvevalueringen sikrer, at en skoles evaluering kan give skolens forældrekreds og bestyrelse samt Kvalitets- og tilsynsstyrelsen (UVM) mulighed for at vurdere, om skolen lever op til de centrale krav om undervisningen i Lov om frie grundskoler. Selvevalueringen kan være en mulighed for at skabe et overblik, der samtidig kan være en mulighed for fordybelse. Det er ikke kun en tilsynsform, det er et udviklingsredskab for skolen.