Nyhed -

​Inspiration: Bæredygtighedsuge skudt i gang i Lyngby

Samfundsansvar. Der må tænkes i anderledes løsninger, for at Jordens ressourcer ikke bliver brugt op. Under titlen ”Fremtidens frø” er bæredygtighedsugen på Lyngby private Skole i fuld gang. Det overordnede mål for ugen er at give eleverne viden om - og samtidig give dem mulighed for at smage og dufte til - bæredygtig mad og miljøbesparende produktion.

Oatley, Haver til Maver, Klimaambassaden og Dansk Vegetarisk Forening var forbi på førstedagen med oplæg, smagsprøver, workshops og masser af interessante ideer – og eleverne var helt med på at afprøve det nye, de blev præsenteret for:

”Vi kan rigtig godt lide at stå med de friske ting – og sådan dufte og smage til det hele, mens vi laver det”, forklarer nogle elever, mens de deltager i workshoppen med ”Haver til Maver”.

Skoleleder Tobias Malmgren siger om nogle af overvejelserne bag bæredygtighedsugen:

”Vi har stillet som krav, at målsætningerne for ugen skal hentes i Fælles Mål (skolens undervisningsmål, red.) og FN’s klimamål – og det er med det udgangspunkt, vi skal give eleverne en masse sanseoplevelser.”

De fleste af ugens events er placeret ved siden af den normale undervisning. Skolen kører sit normale skema for klasserne, men der indlægges 2-3 workshops pr. klasse og en masse udenoms-aktiviteter i frikvartererne, til morgensang, i spisepausen m.v.

Derudover bliver der implementeret permanente tiltag, såsom affaldssortering. Fremover skal eleverne sortere madaffald, der efterfølgende sendes til bioaffald i kommunen, samt plastik, papir m.m. Ideen med bæredygtighedsugen er nemlig ikke kun, at eleverne bliver introduceret for naturlige fødevarer og produkter – men også, at eleverne bliver gjort opmærksomme på deres vaner og måske sætter spørgsmålstegn ved dem.

Sanne Svensson og Silke Hansen, der er eksterne tovholdere på projektet, får sammen med skolens ansatte det hele til at svinge:

”Vi vil gerne skabe en sund debat, og det er vigtigt at introducere emnet bæredygtighed for børnene i en tidlig alder. Vi håber, at flere skoler vil tage projektet ”Fremtidens Frø” til sig, så børn og unge landet over kan få et indblik i, hvad vores levevis betyder for vores miljø og fremtid, siger Sanna Svensson.

På fredag fra kl. 15.00 – 18.00 slår skolen dørene op for et åbent event - en Food- og Bæredygtighedsfestival. Her vil bæredygtighedsugen afsluttes med livemusik, uddeling af smagsprøver og mulighed for at besøge opstillede stande.

Er du interesseret i at høre mere om projektet ”Fremtidens frø” og bæredygtighedsugen på Lyngby private Skole, kan du kontakte:

Projektledere:
Silke Hansen, 40192506
Sanne Svennson, 31321162

Skoleleder:
Tobias Malmgren, 21916772

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • miljø
  • samfundsansvar
  • bæredygtighed
  • faglighed
  • værdier
  • frie grundskoler
  • danmarks private skoler

Kontakt

Relateret materiale

  • Demokratisk deltagelse: 3. klasse kæmper for bevarelsen af historisk bygning

    Demokratisk deltagelse. Inspiration. International undersøgelse viser, at danske unge indtager førstepladsen, når det handler om viden om demokrati, politik og samfundsforhold. Til gengæld bruger danske elever ikke deres viden til at deltage aktivt i demokratiet. Men nogle elever gør. Læs om 3.a. på Skanderborg Realskole og deres bestræbelser på at bevare en historisk bygning. #sætditaftryk

  • Inspiration: 3.g'ere har fået frie hænder på galleri

    Anvendelsesorienteret undervisning. Galleri Skovhuset ved Søndersø har givet elever fra Marie Kruses Gymnasium frie hænder til at lave en udstilling med egne og andres værker under temaet "Iscenesættelse og identitet".

  • Inspiration: ​Ildsjæle har skabt en tydelig naturfaglig kultur på skolen. Nu hædres de.

    Naturfag og lærerengagement. Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris er målrettet engagerede og dygtige lærere i fagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik. Ole Grevald og Caroline Matthiasen fra den private Skt. Josefs Skole, Roskilde, har fået prisen for enestående arbejde med at motivere eleverne for naturfag og for innovativt at udvikle skolens science-talenthold.

  • ​Fokus på FN’s verdensmål: Et møde mellem elever og politikere

    Nytiltrådte Skanderborg-borgmester Frands Fischer (S), klimaordfører Jens Joel (S) og formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr svarede gladeligt på mange forskellige spørgsmål fra eleverne til ”Topmøde” på Skanderborg Realskole. Der var stor ros til eleverne fra de tre politikere.

  • Inspiration: ​I øjenhøjde med politikerne

    For 10. år i træk sætter Skanderborg Realskole fokus på FN's Verdensmål, og det er blevet en tradition at invitere politikere til at tale om emnet og svare på de spørgsmål, som eleverne har. For der er åbnet op for, at eleverne også kan stille spørgsmål om politikernes arbejde og holdninger til andre emner . Det er nemlig også et mål at give eleverne lyst til og mod på demokratisk deltagelse.

  • Elever gør en forskel: Design for Change

    ”Design for Change” (DFC) er et internationalt undervisningsprogram. Gennem en proces på fire trin skal elever udvikle idéer og udføre projekter, der gør en forskel. Skorpeskolen, en privatskole ved Helsingør, var den første skole i Danmark til at tage DFC til sig. For femte år i træk gennemfører skolen forløbet og deltager i den danske del af DFC-konkurrencen, som skolen har vundet de seneste år.

  • ​Inspiration: Udfordrede elever oplever fagligt vendepunkt efter camps

    ”Tidligere kunne jeg gå helt i panik, hvis jeg blev bedt om at læse op i klassen, men ikke længere”. Et forløb på Nordjyllands Akademi – et samarbejde mellem private skoler, giver et faglige løft til elever på 7.- 8. klassetrin med udfordringer i læsning eller matematik.

  • Socialt ansvar: Der skal være plads til alle på skolen

    Socialt ansvar. Private Skoler. Inspiration. Netop afgået skoleleder Bent Gangelhof fortæller om sit værdisæt og syn på skole. Et syn på skole, der har sat sit aftryk på ikke bare Nyborg Friskole, men på de private skoler i det hele taget.