Nyhed -

Privatskole: Bevægelse i skoledagen smitter af på trivslen

På Kvikmarkens Privatskole i Søborg nær København er de optaget af trivsel i klassemiljøerne. De har afprøvet forskellige metoder og har fundet en effektiv tilgang: Nøglen til bedre trivsel er bevægelse.

Det er skolens opgave at iværksætte forebyggende indsatser, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede, at der i nogle klasser var en grad af mistrivsel og læringsuro, forsøgte skolens personale og ledelse at komme disse udfordringer til livs. Skolen har siden gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Karina Landsbo-Pedersen, AKT-facilitator på skolen, fortæller om forløbet:

»Vi har skruet på forskellige dele de senere år for at finde ud af, hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt«.

Trivselsprojekter med bevægelse

I projekterne havde eleverne over en længere periode en koncentreret halv time to gange om ugen med bevægelse i form af konkrete øvelser og opgaver i skolens idrætssal. Øvelserne havde bl.a. til formål at styrke eleverne i at opdage, at fejl er justerbar læring, og styrke eleverne til at blive i en læringssituation, selvom den er svær. Efter bevægelsesseancen gik klasselæreren med eleverne op i klasselokalet for at reflektere over læringen i øvelserne. På den måde blev oplevelserne i salen perspektiveret i forhold til elevernes dynamikker og hverdag i klassen:

»Vi har set tegn på, at elever har et andet tankesæt og en anden tilgang, når de er i bevægelse og løser øvelserne i salen, frem for når de er i klassen og bliver sat overfor en opgave. Oversættelsen af erfaringerne fra bevægelse til klasselokalet er derfor vigtig. Det er jo egentlig det læringsmiljø, som vi ønsker at gøre noget ved«, forklarer Karina Landsbo-Pedersen.

Bevægelse som en del af skoledagen

Skolen ønsker at gøre bevægelse til en del af den forebyggende trivselsindsats fremadrettet. Skolen har fået uddannet en bevægelsesvejleder som led i at styrke bevægelsesindsatsen. Bevægelsesvejlederen har udformet workshops for lærerne, hvor de lærer, hvordan de kan bruge bevægelse i undervisningen. »Lærerne får både værktøjer og øvelser, der kan fungere i den forebyggende trivselsindsats, men også til brain breaks, som både kan bruges til at støtte den faglige og relationelle læring i klasselokalet«, uddyber Karina Landsbo-Pedersen.

Derudover har skolen afsat vejledningstid, så lærerne kan få sparring af bevægelsesvejlederen til at indbygge mere bevægelse i deres undervisningsforløb. »På den måde sikrer vi, at der er afsat tid og ressourcer til, at bevægelse kan implementeres og fremme trivsel«, slår Karina Landsbo-Pedersen fast.

Og spørger man eleverne ser det ud til, at det har haft en positiv indflydelse at inddrage bevægelse. To elever fra 5. årgang, der har været igennem bevægelsesprojektet, fortæller bl.a.:

»Vi er blevet bedre til at samarbejde« og »Vi har lært, at alle skal have lov til at sige noget«.

Skolen som forebyggende instans

Der er en nøje sammenhæng mellem skolers varetagelse af samfundsansvar og skolers rolle som forebyggende instans. På Kvikmarkens Privatskole griber de ind, så udfordringer på klasseniveau ikke bliver et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet. 

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • friskole
  • trivsel
  • bevægelse
  • bevægelsesindsats
  • trivselsindsats
  • frie grundskoler
  • søborg
  • gladsaxe
  • privatskole
  • danmarks private skoler

Kontakt

Relateret materiale

  • De private skoler giver 7 samfundsløfter

    Medlemsskolerne i Danmarks Private Skoler giver 7 samfundsløfter. Det er resultatet af vedtagelsen af et nyt fælles kodeks for samfundsansvar på foreningens årsmøde. Skolerne arbejder allerede aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne nu gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet.

  • Talentarbejde styrker alle på skolen

    "Talentudvikling i folkeskolen" fyldte meget omkring årsskiftet, da børne- og undervisningsministeren nedlagde en ny national enhed, der skulle understøtte undervisningen af talentfulde elever. Sorø Privatskole er en af de skoler, der har styrket talentindsatsen igennem flere år. De ser, at et fokuseret talentarbejde styrker alle på skolen - elever og lærere.

  • Udsatte børn| Anbragte børn på kostskoler klarer sig bedre

    En række private skoler er kostskoler med særligt fokus på udsatte børn og unge. VIVE har undersøgt, hvordan det går udsatte elever, der har været anbragt på kostskoler. VIVE har blandt andet analyseret, hvor mange tidligere anbragte unge, der er i uddannelse eller har gennemført en uddannelse, når de er 25 år. Sammenligningen falder på mange måder ud til kostskolernes fordel.

  • Nyborg Friskole sætter fokus på følelser

    Nyborg Friskole er en fri og privatskole, der er medlem hos foreningen Danmarks Private Skoler. Skolen bruger sin frihed til at tilpasse sin hverdag og undervisning til de børn, der går på skolen. For tiden har skolen i gang i et forløb, hvor der sættes fokus på følelser og kommunikation. Der ses allerede nu en udvikling blandt personale og elever.

  • Privatskole sætter ”faglighed” under lup

    I Danmark er de frie skoler underlagt rammer og indholdskrav fra Staten. Men de frie skoler må i vid udstrækning selv definere, hvordan undervisningen skal foregå. Det stiller krav til skolerne om hele tiden at forholde sig til deres virke og tilgang. På Kochs Skole i Aarhus har de sat i gang i et forløb, hvor begrebet ”faglighed” er omdrejningspunkt.

  • Sproget er i spil på Skt. Knuds Skole

    ​Skt. Knuds Skole, en fri og privat grundskole i Aarhus, har lavet et anderledes fag: ”Sprog i spil”. Skolen vil understøtte den kulturelle mangfoldighed ved at bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog. Skolen ønsker at udvikle elevernes sproglige kompetencer til gavn for udbyttet af den generelle undervisning, men skolen anser også sprogbrug for at bære et socialt formål.