Nyhed -

Unikt tilbud om hjælp til elever i udskolingen, der har det svært!

Erhvervsguiderne logo

Frivilligt tilbud til skoletrætte elever. Cirka 700 erhvervsaktive voksne har meldt sig frivilligt til at bruge et års tid på at få nogle af de ”skoletrætte” elever til at se meningen med at tage en uddannelse. Erhvervsguiderne mangler nu en masse elever, der ønsker at tage imod tilbuddet!

'Erhvervsguiderne' tilbyder gratis mentorforløb til unge fra 7.-10. klasse. Unge, som gerne vil have en hjælpende hånd fra en lokal erhvervsguide til at klare skolen bedre og få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden.

Erhvervsguiderne er frivillige voksne, der bor eller arbejder i lokalområdet, og som ønsker at støtte op om og gøre en positiv forskel for en skoleelev. Formålet med mentorforløbet er at sikre, at de unge får den støtte, der skal til, for at de gennemfører folkeskolen og kommer videre i en ungdomsuddannelse.

Udfylder et stort behov

Alt for mange unge gennemfører ikke grundskolens afgangsprøver og en ungdomsuddannelse. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at 78.000 unge i alderen 15-24 år ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. Det er ikke kun et personligt nederlag for den enkelte, det er også et økonomisk problem for samfundet. Center for Socialt Ansvar står i samarbejde med Foreningen Nydansker og High:five bag Erhvervsguiderne, som i de første tre år er finansieret med støtte fra Det Obelske Familiefond. Hos centeret ser man et stort behov:

-Den enkelte unge undgår nederlag og får bedre styr på den sidste del af grundskolen. Og samfundet sparer milliarder, hvis vores unge rustes bedre til ungdomsuddannelserne og dermed ikke falder fra, vælger om eller slet ikke får en uddannelse og måske havner i noget skidt, siger Erik Thorsted, direktør i Center for Socialt Ansvar.  Han understreger samtidig vigtigheden af at se denne type forebyggelse som en langsigtet investering:

-Hvorfor bruge milliarder på at hjælpe de unge, når de er faldet fra – når vi med en langt mindre indsats som denne kan hjælpe dem på sporet, inden det går skævt?, spørger han og opfordrer flere skoler til at gøre brug af Erhvervsguiderne.

Center for Socialt Ansvarstår også bag bl.a. Natteravnene, Bydelsmødre, FamilieIværksætterne, GirlTalk og High:five.

Afgørende, at den unge kan spejle sig i en voksen

Erhvervsguiden og den unge skal mødes to og to nogle gange om måneden. Omdrejningspunktet kan være alt fra almindelig snak om skolen og fremtiden til besøg på erhvervsguidens arbejdsplads eller andre lokale virksomheder. Det afgørende er, at den unge kan spejle sig i en voksen, som er forankret i erhvervslivet og har gode råd om fremtid og arbejdsliv.

Videoklip: Hør om unges erfaringer med at få en erhvervsguide

Videoklip 2: Frank og Emil – Et mentorforløb

Gør brug af erhvervsguiderne

Er din skole interesseret i at tilbyde elever en erhvervsguide? Der er tale om et gratis tilbud bygget op om frivillige mentorer, der har gennemført et mentorkursus. Kontakt gerne seniorkonsulent Peer Svendsen og hør nærmere på telefon 51 40 82 50 eller send en mail til ps@cfsa.eu

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • uddannelse
  • erhverv
  • skole
  • privatskoler
  • frie grundskoler
  • alsidig udvikling
  • uddannelsespolitik
  • skoletrætte
  • nydanske elever

Kontakt

Relateret materiale

  • Skolens forventninger og krav er et udtryk for tillid til eleven

    Privatskoleforeningen efter offentliggørelse af rapport: En kombination af et godt fagligt lærermiljø og en skoleleder, der stiller krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, giver gode resultater og trivsel hos eleverne. Og så er læreren skolens vigtigste aktiv! Vores skolers forventninger og krav - i passende mængder - kan ses som udtryk for tillid til, at eleven kan noget.

  • Kommentar: Nydanske børn i privatskolerne

    I løbet af weekenden har en analyse fra tænketanken Kraka trukket overskrifter i medierne. Ifølge analysen er antallet af børn med ikke-vestlig oprindelse, der går i en fri grundskole, herunder i privatskole, steget med 30 procent fra 2007 til 2013.

  • ​Social ansvarlighed på skoleskemaet

    I dag bliver 9.z på Bogø Kostskole kåret som vindere af Børnehjælpsdagens landdækkende kampagne ”Ungdomsværn”. Klassen har indsamlet 29.250 kr. til anbragte børn i Danmark. Bogø Kostskole er i sig selv et væsentligt eksempel på en privatskole med kostafdeling, der netop løfter en særlig opgave i forhold til børn og unge, som af mange forskellige grunde ikke kan bo hjemme”.