Gå til indhold
Frivilligprisen 2018 gik til Herluf S. Thomsen
Frivilligprisen 2018 gik til Herluf S. Thomsen

Pressemeddelelse -

Frivilligpris 2018 uddelt

Den 12. marts modtog Herluf Schleppegrell Thomsen fra Støvring Frivilligprisen 2018 på årsmødet for de frivillige sociale organisationer. Borgmester Leon Sebbelin overrakte blomster, diplom og kunstgave til årets prismodtager.

Frivilligrådet uddeler hvert år Frivilligprisen for det frivillige sociale arbejde. Hele syv kandidater var indstillet, og alle fik en smuk buket og et stort bifald fra de næsten 120 mødedeltagere.

Frivilligindsats på mange områder

De mange kandidater til Frivilligprisen afspejler en stor bredde inden for det frivillige sociale arbejde. De indstillede gør en indsats på følgende områder: Ellen Christine Vestergaard - flygtningeområdet i Nørager, Nanna Kirkegaard - naturtræningsgruppen i Støvring, Conni Chowaniak og Kristen Stagstrup - bl.a. ældrearbejdet i Nørager, Bent Møller Eriksen fra Bælum - gåturene i det fri, Karen Margrethe Adamsen -arbejdet for børn og seniorer i Veggerby, og så prisvinderen Herluf Schleppegrell Thomsen.

Herluf S. Thomsen fik prisen for sin årelange indsats på ældreområdet som blandt andet kørestolsskubber og for sit arbejde for demensramte og deres pårørende. Han har også været engageret i ældrerådet, hvor han var med til at sætte fokus på god mad til alle ældre.

Nyt Frivilligråd valgt på årsmødet

Frivilligrådets formand Hans Rønnau berettede på årsmødet om Frivilligrådets arbejde i det forløbne år. Det nye frivilligråd, der blev valgt på årsmødet, består af Gert Jensen, Frank Pedersen, Lis Pedersen, Knud Christensen og af de genvalgte medlemmer: Hans Rønnau, Mona Høegh og Pia Marianne Christensen. Suppleanter blev René Aubertin og Arne Jensen.

Det øvrige program

Aftenens musikalske indslag var John Mogensen sange ved de lokale musikere Hans Hjort og Heinz Kanstrup.

Programmet bød også på et foredrag om at bryde tabuet om demens. Tinna Klingberg fra Videnscentret for demens i Aalborg fortalte forsamlingen om demenssygdomme, og om hvordan de som frivillige kan være med til at skabe en demensvenlig kommune.

Emner

Kategorier

Regions


Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Alle syv kandidater til Frivilligprisen 2018 modtog blomster
    Alle syv kandidater til Frivilligprisen 2018 modtog blomster
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2048 x 1529, 437 KB
    Download

Relateret materiale

  • "Hønsesnak og Hanegal" underholdning ved Anni Gamborg og Else Marie Drost

    Frivillig Fredag i Rebild

    Rebild Kommune vil på den nationale Frivillig Fredag gerne sige en festlig tak til alle frivillige fra kultur, fritid og det sociale område. Årets festdag finder sted den 29. september i Blenstruphallen fra kl. 15.30 - 18.00.