Gå til indhold
De mange engagerede fremmødte kom med gode ideer til projekter til Klima Rebild 2024
De mange engagerede fremmødte kom med gode ideer til projekter til Klima Rebild 2024

Pressemeddelelse -

Klima Rebild 2024: En inspirerende aften med anerkendelser i bæredygtighedens tegn

Næste år har Klima Rebild 10-års jubilæum, og planlægningen af klimaugerne i 2024 gik i gang med et brag af en workshop, på Kulturstationen i Skørping, mandag den 12. juni. Hele 65 engagerede borgere deltog. Målet med aftenen var, at få gode ideer til events, foredrag og happenings, som skal være med til at forme nogle fantastiske klimauger i jubilæumsåret 2024.

Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle?
Professor Katherine Richardson, der er et fremtrædende medlem af Klimarådet, slog den hede, tørre sommeraften aften an, med et oplæg om, hvordan vi har flyttet os væk fra naturen, og derfor ikke kan se og erkende konsekvenserne af vores levevis’ påvirkning af klimaet og trækket på jordens ressourcer – ressourcer, som ikke er uendelige. Hun sluttede af med eksempler på veje mod en bæredygtig fremtid for alle.

Efter en let vegetarisk aftensmad, satte lektor Sara Aaen fra Aalborg Universitet gang i en kreativ workshop under titlen ’Den fedeste klimakampagne 2024’. Her kom der massevis af idéer fra de engagerede grupper, som mundede ud i syv konkrete idéplakater og et hav af ekstra forslag:

– så der er nok at tage fat i, når vi for alvor skyder planlægningen af næste års jubilæum i gang d. 12. september, fortæller Mette Kann-Christensen, der er tovholder for Klima Rebild.

”Hvem har Aben?” – Klima Rebilds nye anerkendelse til børn og unge med fokus på klimaområdet

Som et nyt tiltag, hylder Klima Rebild det gode klimaengagement også blandt børn og unge. Hvert år uddeler Klima Rebild derfor anerkendelsen, skulpturen ”Hvem har Aben?”, til en gruppe børn eller unge, som har haft særlig fokus på klimaområdet i Rebild Kommune. Det kan være alt fra et initiativ omkring madspild eller genbrug, til flere på cyklen eller et særligt læringsforløb. Årets prismodtager er foreningen Rødderne, som arbejder sammen med familier i hele kommunen og har til huse i Hellum gamle friskole, hvor de mødes et par gange om ugen.

Leon Sebbelin, der er formand for Udvalget for Teknik og Miljø uddelte og begrundede prisen, og han sagde blandt andet:

- Foreningen Rødderne er et fællesskab for familier med hjemmeboende børn. De har arbejdet aktivt med klimaproblematikken for deres medlemmer. De har for eksempel lavet konkrete tiltag, som at genbruge og omforme tøj, lave bæredygtige stofnet, madpakkeposer, penalhuse og samtidig lavet et langt og omfattende læringsforløb, der bredt omfattede klima, fra energi til forbrug og konsekvenser for natur og dyrearter. Foreningen bidrager altså til at skubbe på grøn omstilling af adfærden og øge viden og læring på nye måder både i kommunen og i resten af Himmerland, sagde Leon Sebbelin og fortsatte:
- Vi har lagt vægt på, at jeres produkter bidrager til klimahandling med konkrete og direkte emissionsreduktioner på varmeområdet. Siden 2019, har I arbejdet med en grøn forretningsplan – som afspejler alle områder i jeres virksomhed. Og så har I fokus på sammenhæng mellem alle tre parametre indenfor bæredygtighed (miljø, økonomi og social) når I genanvender materialer, som ellers bare var blevet smidt ud. Aktuelt har I et spændende projekt kørende med Rebild Kommune, hvor folk i fleksjob arbejder med at genbruge jeres affaldstræ til nye paller.

    Hvem har Aben-skulpturen er udarbejdet og skænket af den lokale billedkunstner Michael Sasserson. June Lyngholm Weiss, Anja Laustsen og Sofie Vandborg modtog prisen på vegne af rødderne.

    Årets modtager af anerkendelsen ”Moder Jord”

    I år gives anerkendelsen ”Moder Jord” til DVI Energi A/S, som har til huse i Sørup. Virksomheden har mere end 40 års ekspertise med udvikling af varmepumpeløsninger fra vedvarende energikilder, til både private og erhvervskunder. DVI Energi modtager anerkendelsen fra Klima Rebilds styregruppe, repræsenteret af Leon Sebbelin, som motiverede anerkendelsen:

    Det var administrerende direktør Ken Thon, der stolt modtog anerkendelsen på vegne af DVI Energi.

    Fakta om skulpturen Moder Jord
    Skulpturen "Moder Jord" er lavet af kunstner Michael Sasserson, og blev første gang lavet i forbindelse med Klima Rebild i 2015. Skulpturen er støbt af brugte øl- og sodavandsdåser, og uddeles hvert år til en virksomhed, der især fokuserer på ”miljømæssig bæredygtighed” – det at passe på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på.
    Skulpturen er ikke en vandrepokal, men en anerkendelse. En gave til evigt eje. Tidligere år er anerkendelsen blevet overrakt til Keflico A/S (2022) og Støvring Kraftvarmeværk (2021)

    Hvad er det nu Klima Rebild er?
    Klima Rebild arrangerer hvert år klimauger, der sætter klimaet øverst på dagsordenen. I processen inddrager de borgere, institutioner, foreninger, erhvervslivet og kommune i en aktiv proces, der omsætter tanker om klima til handling.

    I 2024 er klimaugerne i uge 11 og 12 som de plejer og der er kick off på planlægningen af Klima Rebild 2024 den 12. september, hvor alle er velkomne til at arbejde videre med alle de ideer, der allerede er kommet og til at komme med nye.

    Emner

    Kategorier

    Regions


    Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Kig også forbi vores hjemmeside og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram.

    Kontakt

    Mette Kann-Christiansen

    Mette Kann-Christiansen

    Projektleder Klima Rebild

    Relateret materiale

    Om os

    Med lidt over 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og lyntog er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.

    Rebild Kommune har cirka 12.000 arbejdspladser. Blandt andet i kraft af et driftigt erhvervsliv, moderne innovations-virksomheder, landbrug og en veludbygget turistindustri. Området oplever desuden en stor efterspørgsel på grunde til både boliger og erhverv.

    Rebild Kommune er karakteriseret ved stærke og levende by- og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og et aktivt foreningsliv. Der er blandt borgerne en stor lyst og vilje til at engagere sig i forskellige fritidsaktiviteter og til at benytte kultur- og idrætstilbud Her er særdeles gode handelsmuligheder med et bredt udbud af specialbutikker. Det kuperede terræn, unik natur og Danmarks største sammenhængende (Rold) skov, gør området (#Triatland) til et valfartsted for outdoor sportsturisme og der afholdes årligt mere end 30 outdoor sportsevents på tværs af kommunen: https://www.facebook.com/triatlandrebild