Gå til indhold
Visualisering af hvordan det nye sundhedshus Ifølge entreprenørens skitseprojekt kommer til at se ud. BEMÆRK: Der kan være detaljer der bliver ændret i forhold til billedet. Illustration: Bjørk & Maigård ApS
Visualisering af hvordan det nye sundhedshus Ifølge entreprenørens skitseprojekt kommer til at se ud. BEMÆRK: Der kan være detaljer der bliver ændret i forhold til billedet. Illustration: Bjørk & Maigård ApS

Pressemeddelelse -

Ny bydel ’Støvring Ådale’ kickstartes med opførelse sundhedshus og torveområde

Rebild Kommune har valgt entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn A/S til at stå for det største offentlige udviklingsprojekt i kommunen i nyere tid.

Aftalen indeholder opførelsen af et nyt sundhedshus for Rebild Kommune og et torv i Støvring Ådale, som første fase i af en helt ny bydel op ad Jernbanekvarteret. Entreprenøren har købt jorden af kommunen og aftalen indebærer også at entreprenøren løbende skal bygge omkring 250 boliger, samt et byggeri med plads til forskellige private praksisser indenfor sundhedsområdet.

Plads til det gode og levende byliv

Borgmester Leon Sebbelin er meget begejstret for denne milepæl i visionen for området:

- Byrådet og jeg har arbejdet på det her store spændende projekt i fire år, så jeg er yderst tilfreds med at vi har kunne lande en aftale med entreprenøren, der skal realisere planen. Vi har jo en vision om at knytte Støvring endnu bedre sammen og forstærke den levende og attraktive by, som den er. Derfor etablerer vi en ny bydel, med plads til at mennesker i forskellige aldre og livsfaser kan slå sig ned og bo og leve. En bydel hvor der er lagt vægt på gode udenomsarealer som ramme om et levende byliv. Derfor har det været vigtigt, at vi har taget os tid til at lægge en velovervejet plan for området med designmanual for områdets fremtidige byggeri, gader og byrum.

Første spadestik i november

Indehaver af Lars Pedersen & Søn A/S, René Thomasbjerg ser frem til samarbejdet og at komme i gang med projektet:

- Det er et utrolig spændende projekt der ligger foran os og borgerne i Støvring. Det er en stor fornøjelse, som lokal virksomhed i kommunen, at kunne bidrage til at indfri visionerne om den her helt nye bydel. Første skridt er, at vi projekterer sundhedshuset, og derefter kommer de almene boliger og de private praksisser. Det er en længere proces, hvor vi skal sikre et godt sammenspil imellem dem der skal færdes og bo i området og det vi bygger. Vi forventer at første spadestik til sundhedshuset bliver taget i november 2021 og huset forventes færdigt i 2023.

Bæredygtighed prioriteres højt

Rebild Kommune har for nylig vedtaget ti bæredygtighedsprincipper, der sikrer et højt niveau af bæredygtighed igennem alle faser af projektet. Det betyder blandt andet at byggeriet udføres med robuste og gedigne materialer, der med en lang levetid sikrer, at byggeriet står flot i hele dets levetid med mindst mulig vedligeholdelse. Tidligere på måneden udløste det et tilsagn fra Realdania på omkring 2,5 mio. til både en analyse af byggeriets potentiale i forhold til bl.a. energibesparelse, samt tilskud til bæredygtige tiltag i byggeriet. Byggeriet støttes også af staten der har indgået aftale med Rebild Kommune om opførelsen af sundhedshuset og omstændighederne vedrørende de øvrige klinikker og praksisser indenfor sundhedsområdet.

Emner

Kategorier


---------------------

Du er som journalist eller borger altid velkommen til at kontakte os for en udtalelse, baggrundsviden eller andet, du måtte have brug for. Vi har samlet kontaktoplysninger, vores sociale medier og nyttige links til blandt andet dagsordner og høringer.

Kontakt

  • Visualisering af nyt sundhedshus i Støvring Ådale
    Visualisering af nyt sundhedshus i Støvring Ådale
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1224 x 809, 2,11 MB
    Download
  • Visualisering af nyt sundhedshus i Støvring Ådale
    Visualisering af nyt sundhedshus i Støvring Ådale
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1224 x 837, 2,23 MB
    Download

Relateret materiale

  • ​Ny bydel i Støvring – nu udbydes grund, sundhedshus og bydelens torv

    ​Ny bydel i Støvring – nu udbydes grund, sundhedshus og bydelens torv

    ​Nu lyder startskuddet til realisering af Rebild Byråds vision om en ny bydel i Støvring. En hel ny tæt bydel, som ikke blot giver byen et nyt spændende kvarter, men som samtidig er byggeklodsen, der skal binde den gamle bymidte og de nye boligområder øst for jernbanen sammen.

  • Godkendelse af samlet udviklingsplan – Støvring Ådale

    Godkendelse af samlet udviklingsplan – Støvring Ådale

    Rebild Byråd har nu godkendt den samlede udviklingsplan for den del af Støvring Ådale, der ligger umiddelbart øst for banen. Det er rådgiverteamet Arkplan og LE34 samt underrådgiver Projekt Gruppen, der har udarbejdet udviklingsplanen.

  • Rådgiverteamet Arkplan. Fra venstre:  André Hundahl Esbersen, John Bo Nielsen, Willy Rosseel, Poul Aas

    Støvring Ådale: Udviklingsplan et skridt tættere på

    ​Rebild Byråd har valgt hvilket rådgiverteam, der skal udarbejde en samlet udviklingsplan for den del af Støvring Ådale, der ligger umiddelbart øst for stationen. Valget faldt på rådgiverteamet Arkplan.

  • Rene Thomasbjerg (t.v.) fra entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn A/S og borgmester Leon Sebbelin stod i coronasikker afstand udenfor og underskrev aftalen.

    ​Underskrift på plads for opførelsen af nyt sundhedshus i ’Støvring Ådale’

    En stor dag for Rebild og et skridt tættere på realiseringen af et nyt sundhedshus, da borgmester Leon Sebbelin og René Thomasbjerg fra entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn A/S i dag skrev under på aftalen om opførelsen af det største offentlige udviklingsprojekt i kommunens historie.
    Aftalen indeholder opførelsen af et nyt sundhedshus for Rebild Kommune og et torv i Støvring Ådale, som f

  • Entreprenørerne havde stillet udstyr frem, så alt var klart da borgmester Jesper Greth (V) den 19. august 2022 tog det første spadestik til det nye sundhedshus i Støvring Ådale.

    Sundhedshus i Rebild Kommune – et løft af sundheden

    Fredag den 19. august kunne borgmester Jesper Greth og udvalgsformand for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Lene Aalestrup, tage det første spadestik til det nye sundhedshus i Rebild Kommune. Bygningen på i alt 5200 m2 bliver en del af en helt ny bydel i Støvring Ådale.

  • Støvring: Nu er Klepholm Bro åben for offentligheden

    Støvring: Nu er Klepholm Bro åben for offentligheden

    Fredag den 25. marts kunne fem flotte veteranbiler som de første passere den nye bro over jernbanen ved Klepholm i Støvring. Broen skal være med til at binde den nye bydel i Støvring Ådale sammen med den øvrige del af Støvring.