Gå til indhold
300 kilometer på el i ny Renault Kangoo Van

Pressemeddelelse -

300 kilometer på el i ny Renault Kangoo Van


Efter 10 år og mere end 70.000 eksemplarer, lanceres nu 2. generation af Renault Kangoo E-TECH Electric. Batteriet er vokset, og rækkevidden er nu endnu længere.

Renault har siddet tungt elbilsmarkedet, når det handler om små varebiler. Siden lanceringen af Renault Kangoo ZE i 2011 har Renault leveret mere end 70.000 eksemplarer af den elektriske varevogn.

Nu er det så tid til 2. generation af den populære varebil på el. Ganske som de andre elektrificerede biler fra Renault er betegnelsen nu E-TECH Electric – og det repræsenterer et kæmpe fremskridt.

Stort batteri

Hvor den nuværende Renault ZE har et batteri på 33 kWh, og en rækkevidde på 230 kilometer, ligger der nu et 45 kWh batteri i den nye Kangoo Van og rækkevidden er udvidet til 300 kilometer. Og det bedste er – at det større batteri, der ligger fladt under gulvet, ikke ændrer på varerummets størrelse eller funktionalitet.

Den nye Kangoo Van har en 90 kW motor – eller hvad der svarer til omtrent 122 hk., og leverer et moment på hele 245 Nm. Den nye Kangoo Van udstyret med tre forskellige niveauer for regenerativ bremsning. Den første er begrænset regenerativ bremsning, der passer til motorvejskørsel. Nummer to svarer til det man oplever i en almindelig benzin- eller dieselbil, mens det 3. niveau især er godt, når man kører i køkørsel eller i bjerge, hvor den fungerer som motorbremse.

Op til 80 kW DC-opladning

Ved opladning af batteriet er der tre forskellige opladningsmuligheder. Standard er altid op til 11 kW på en trefaset chameleon oplader. Derudover kan man vælge en 22 kW AC chameleon lader og en 80 kW DC-lader til hurtigopladning. Med lynopladning får man 170 kilometers rækkevidde på 30 minutter. Med 22 kW AC og 80 kW DC-ladning er batteriet udstyret med vandkøling. Kangoo Van er desuden udstyret med en varmepumpe for effektiv op-og nedkøling af kabinen.

Udover at være 100 % elektrisk er det ikke til at se eller mærke forskel på el og benzin/dieseludgaven af Renault Kangoo Van. Den kommer med det geniale Open Sesame by Renault som tilbyder markedets bredeste døråbning med 1.45 meter, og har helt samme varerumsstørrelse som versionen på benzin og diesel. Det vil sige op til 3.9 m3 i varerummet, 600 kilos nyttelast og 1500 kilo på krogen.

Masser af udstyr

Udstyrsmæssigt får man easy link multimediesystemet med 8 tommer skærm, hands free card, automatisk parkeringsbremse, 60 liters opbevaringsrum foran i kabinen, og den seneste version af det aktive sikkerhedssystem ADAS, inklusiv adaptiv fartpilot. Og så kan man naturligvis tilgå bilen på en Renault app, hvor man kan tjekke batteri status, styre opladning, planlægge ruter og meget andet.

Renault Kangoo E-TECH Electric produceres på Renault fabrikken i Maubeuge, der producerer varebiler til hele verden – blandt andet er det også her, hvor Mercedes og Nissan varebilerne produceres.

Den elektriske motor og opladningsenhederne produceres på Renaults Cleon fabrik i Normadiet. Salget af Renault Kangoo E-TECH Electric begynder i foråret 2022. Også i Danmark. Endnu er prisen ikke kendt.

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Danmark er det lokale datterselskab, der sælger og servicerer Renault Groups produkter gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandlere. Som et af de første volumenmærker, der tilbyder en række forskellige elektriske biler på det danske marked, fortsætter Renault Danmark med at drive udviklingen med ‘Renaulution’ planen som omdrejningspunktet for strategien.


Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark