Gå til indhold
​Alpine A110 i limited edition

Pressemeddelelse -

​Alpine A110 i limited edition

Alpine har netop præsenteret en helt særlig version, der kun produceres i 300 eksemplarer. Versionen hedder A110 Légende GT 2021

Der er mange biler med 300 hk, men få der formår at forvandle de mange hestekræfter til så rendyrket køreglæde, som når de ligger i en Alpine. Det er den ikoniske Alpine 110 et fantastisk eksempel på. Nu kommer der så endnu mere at glæde sig over.

Med 300 begrænsede eksemplarer kobles nu præstationerne fra A110 S med komforten i en A110 Légende – og det lykkelige i den sammenkobling hedder GT 110 2021. Alpines hidtil mest sofistikerede version.

Hjertet i bilen er den 292 hk stærke motor hentet i 110 S. 0-100 km/t klares på 4.4 sek., og det hele stoppes elektronisk ved 250 km/t.

Centermotoren er placeret i et let aluminiumskarosseri - vægten er blot 1134 kilo.

Bilen fås i nye metalfarver - mørkeblå Abyss og sølvfarvet Mercury. Indenfor sidder man mere end godt i lædersæderne fra Sabelt med syninger i kontrastfarver.

Ellers er der meget andet at glæde sig over – blandt andet de 18 tommer Grand Prix fælge og bagved tilfører de transparente baglys et elegant touch til denne GT-bil.

Historie og fremtid

For de, der ikke kender Alpine, er det værd at nævne, at det er Renault Groupes dedikerede sportsvognsmærke med fokus på innovation og finesse. Alpine blev grundlagt i 1955 af Jean Rédelé. Han navngav sit firma efter der, hvor han syntes det var sjovest at køre – nemlig alperne – deraf navnet Alpine.

I 1962 introducerede han A110 modellen, og allerede dengang var Renault og Alpine tæt forbundne. Alpine blev solgt og serviceret gennem Renault forhandlere. I 1971 nappede Alpine titlen som vinder af Monte Carlo Rally – hvilket blev gentaget i 1973, hvor man i øvrigt også vandt konstruktørernes verdensmesterskab i rally. Alpine fik sin mest spektakulære triumf i 1978, da man vandt 24 timers løbet i Le Mans

Alpine har som mål at udvikle sig til et sportsvognsmærke for first movers. I første omgang vil man udvikle tre nye modeller – alle 100 % elektriske.

Først vil der blive udviklet hot hatch i B- segmentet. Desuden kommer der en C-Segment Sports Cross Over. Og sidst, men ikke mindst, kan man se frem til en erstatning for A110. Også denne vil være 100 % elektrisk og udvikles i øvrigt i samarbejde med Lotus.

Alpine vil være spydspidsen, når det handler om udviklingen af ny teknologi, materialer mm. Alt sammen noget, der senere kan benyttes i Renaults Groupes andre biler.

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark