Gå til indhold
​Alpine bliver Group Renaults avantgarde mærke

Pressemeddelelse -

​Alpine bliver Group Renaults avantgarde mærke

Groupe Renault satser endnu mere på motorsport og samler alle aktiviteter under et brand – Alpine. Det bliver synonym med motorsport og udvikling af eksklusive sportsvogne.

Alpine har netop løftet sløret for, hvad det ikoniske franske mærke vil stå for i fremtiden. Og det kan siges enkelt. Alpine bliver synonymt med motorsport og eksklusive sportsvogne til feinschmecker-klientellet.

Indtil nu har Groupe Renaults aktiviteter på motorsports- og sportsvognssiden været samlet i tre enheder.

Først og fremmest Renault Sport, der med 300 mand, har udviklet ikoniske biler som ClioV6, R5 Turbo og senest Megane RS Trophy. Derudover har der været Renault Sport Racing, der med 1200 ansatte har fokuseret på især Formel 1. Og så har der været Alpine, der på ryggen af en spektakulær historik, i 2018 lancerede en nyfortolkning af den ikoniske Alpine A110.

Nu samles alle kræfter under Alpine brandet, og udover 100 % commitment til Formel 1, vil Alpine udvikle sig til et sportsvognsmærke for first movers. I første omgang vil man udvikle tre nye modeller – alle 100 % elektriske.

Først vil der blive udviklet hot hatch i B-segmentet. Denne vil bygge på CMF -B Ev platformen. Desuden kommer der en C-Segment Sports Cross Over, der bygger på CMF platformen. Og sidst, men ikke mindst, kan man se frem til en erstatning for sportsvognen A110. Også denne vil være 100 % elektrisk og udvikles i øvrigt i samarbejde med Lotus.

Alpine vil være spydspidsen, når det handler om udviklingen af ny teknologi, materialer mm. Alt sammen noget, der senere kan benyttes i Groupe Renaults andre biler.

Både Alpine og Renault har en lang og glorværdig historie, når det handler om motorsport. Hvad enten det er rally, Formel 1 eller langdistanceløb. Og netop motorsport er kernen i Alpines ambitiøse planer – også indenfor F1, hvor man styrker sit engagement.

Om Alpine:

Alpine blev etableret tilbage i 1955 af Jean Redele. Han navngav sit firma efter der, hvor han syntes det var sjovest at køre – nemlig alperne – deraf navnet Alpine.

I 1962 introducerede han A110 modellen, og allerede dengang var Renault og Alpine tæt forbundne. Alpine blev solgt og serviceret gennem Renault forhandlere. I 1971 nappede Alpine titlen som vinder af Monte Carlo Rally – hvilket blev gentaget i 1973, hvor man i øvrigt også vandt konstruktørernes verdensmesterskab i rally. Alpine fik sin mest spektakulære triumf i 1978, da man vandt 24 timers løbet i Le Mans

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Alpine er et ikonisk mærke under Groupe Renault. Nu lanceres en Alpine version af den legendariske Italienske motorcykel MV Agusta

    ​Legender leger sammen

    To ikoniske mærker er gået sammen om at skabe en helt speciel version af en motorcykel. MV Agusta Superveloce. Den kommer til foråret i en særlig Alpine version

  • Christian Lundgaard debuterer hos Alpine Academy

    Christian Lundgaard debuterer hos Alpine Academy

    ​Fra i år er der ikke længere noget, der hedder Renault Sport Academy. Nu hedder det Alpine Academy, og er en del af den Alpine organisation, der som spydspids har Alpine F1 Team. Christian Lundgaard er netop præsenteret som Alpine Academy driver

  • ​Alpine A110 i limited edition

    ​Alpine A110 i limited edition

    Alpine har netop præsenteret en helt særlig version, der kun produceres i 300 eksemplarer. Versionen hedder A110 Légende GT 2021

  • ​Så blev det virkelighed - Alpine F1 Team

    ​Så blev det virkelighed - Alpine F1 Team

    Med lanceringen af en blå, hvid og rød racerbil blev det i dag virkelighed, at Alpine debuterer i Formel 1. Bag rattet af den ene af de to biler, sidder to gange verdensmester Fernando Alonso.

  • Fremtidens Alpine er lige om hjørnet

    Fremtidens Alpine er lige om hjørnet


    Alpine har netop afsløret sin første 100 % elektriske hot hatch med det lidt mystiske navn A290_β. Men, der er en mening med galskaben.
    Vi kan lige så godt tage spørgsmålet det med det samme. Kommer Alpine til Danmark? Svaret er et rungende måske, for det er et mærke, der i den grad kan få pulsen til at stige, selvom det er et nichemærke.
    Alpine daterer sig i sin oprindelige form tilbag