Gå til indhold
Elbil omskriver kulthistorie

Pressemeddelelse -

Elbil omskriver kulthistorie

Elbil omskriver kulthistorie

Med et nyt eksperiment lader Renault elbilen Zoe, fatte pennen og omskrive én af verdens bedst kendte roadtrip historier. Ved hjælp af kunstig intelligens skal eksperimentet være med til at sætte fokus på mulighederne ved elbilens øgede rækkevidde. Målet med kampagnen er at udfordre én af de største betænkeligheder ved at købe elbiler, nemlig angsten for at løbe tør for strøm.

Ved hjælp af kunstig intelligens skriver Renaults elbil Zoe en selvstændig fortolkning af Jack Kerouacs kultklassiker On the Road, som i år har 60-års jubilæum. Fortællingen skrives i real tid, og baseres på kørselsdata, således at info fra både bilen og dens omgivelser styrer fortællingen. Gennem data fra bilens sensorer som eksempelvis, acceleration, energiforbrug og geo-positionering, skabes personlige og interaktive fortællinger, som er unikke fra gang til gang for dem, der kører i bilen. Målet med kampagnen er at få danskernes øjne op for elbilens muligheder, og vise, at man i dag faktisk kan tage på roadtrip i en elbil. Resultatet er ikke blot den første historie i verden, der er skrevet af en bil, men er også et helt nyt kapitel i bilhistorien og fremtiden for elbiler.

Fra København til Aarhus på én opladning

Elbiler er både støjsvage og komfortable, men frygten for at løbe tør for strøm har indtil nu været afgørende for danskernes manglende lyst til at købe elbiler. Sammen med indfasningen af afgifter på elbiler, er antallet af elbiler i Danmark siden årsskiftet således gået fra lidt til nærmet ingenting.

I januar kunne de første Renault Zoe biler imidlertid trille afsted mod de åbne vidder med et nyt batteri og en rækkevidde på op til 400 km (NEDC) og realistisk 300 kilometer. Elbilen Zoe er således den første og eneste bil i sin prisklasse, der kan køre så langt mellem hver opladning, og markerer derfor et nyt kapitel i elbilens historie.

For at komme rækkeviddeangsten til livs og vise, at elbiler er fremtidens bil, har man fra Renaults side været klar over, at man må gå ekstraordinært og utraditionelt til værks også i markedsføringen:

”Med muligheden 400 km rækkevidde på batteriet er elbilen i dag for mange et fuldgyldigt alternativ til benzin- eller diesel-biler, men det er tydeligt at danskerne stadig har en barriere for at købe elbiler. Vi vil gerne have elbilerne ind på lystavlen hos danskerne, og har valgt at gribe opgaven an på en anderledes og kreativ måde, som gerne skulle sætte en tyk streg under, hvad elbilerne rent faktisk kan i dag. Derfor har vi ved hjælp af ny teknologi og kunstig intelligens prøvet at synliggøre den øgede rækkevidde og ubekymrede, ubesværede køreglæde og selv ladet bilen skrive en moderne roadtrip fortælling”, fortæller Søren Hyltoft, PR- og informationschef hos Renault Danmark.

’On the road’ anno 2017

I år er det 60 år siden, at Jack Kerouacs beatnik klassiker ’On the Road’ blev udgivet første gang. Siden da har bogen haft status som et kultværk om frihed, eventyr og udlængsel. Og selvom meget har ændret sig siden, er vores forventninger til de drømme, bilen skal kunne realisere, omtrent de samme. Med udgangspunkt i det oprindelige manuskript, er resultatet af Zoe omskrivning en interaktiv fortælling om en roadtrip anno 2017, der, i tråd med tidens ånd, er fortalt fra bilens og passagerernes unikke perspektiv, og formes ud fra hvordan, hvor og hvornår bilen køres.

Som led i kampagnen har Renault produceret en kampagnefilm, og en film, der illustrerer hvordan eksperimentet bliver udført – filmen kan ses her.

Emner

Kontakt

Relateret materiale

  • Renault Zoe har nu en rækkevidde på mere end 400 kilometer

    Ny Renault Zoe præsterer revolutionerende rækkevidde

    Nu er det slut med at bekymre sig om at nå frem, uanset hvor i Danmark man skal hen. Renault Zoe med 41 kWh batteri og over 400 kilometers rækkevidde er nu et reelt alternativ til benzin eller dieselbilen

  • Renault har nu næste 50 procent af elbils markedet i Danmark. Blandt køberne er delebilsordninger som københavnske Green Mobility og Jyske TADAA!

    Renault dominerer elbils markedet i Danmark

    Elbils markedet er ikke hvad det har været. Siden 2015 er salget faldet med mere end 60 procent. Eneste lyspunkt er Renault, der går markant frem, og nu har en markedsandel på knap 50 procent.

  • Fra venstre: Anders Gadsbøll fra Renault i Norge og Eric Feunteun, Director for Electrical Vehicle Division i Renault, samt direktør i Renault Nordic Sylvain Devos ( yderst th) overrakte nøgler og blomster til Åsmund Gillebo

    Renault elbil nummer 100.000 leveret i Oslo

    Renault var en af de første, der for alvor troede på elbiler. Nu er Renault elbil nummer 100.000 så leveret. Og hvor mere naturligt, end i elbilernes paradis Norge

  • Renault Zoe tæver Tesla

    Renault Zoe tæver Tesla

    På Geneve Motorshow viser Renault en elbil, der i den grad efterlader en Tesla som taberen i en duel på hurtigste acceleration. Det er naturligvis en konceptbil, men hvilken en.

  • Ny aftale betyder kæmpe besparelser på elbilen Renault Zoe

    Ny aftale betyder kæmpe besparelser på elbilen Renault Zoe

    Forliget om fastfrysning af afgiften på elbiler til 20 procent, og beslutningen om et fradrag i registreringsafgiften på 1700 kroner pr kWh i batterikapaciteten, kommer i den grad til at kunne mærkes hos Renault. Konkret sparer man efter aftalen op til 43.000 kroner på en Renault Zoe