Pressemeddelelse -
Konverterer diesel og benzin til el
Renault har netop indgået et strategisk partnerskab med virksomheden Phoenix Mobility om udviklingen af et retrofit kit til varebiler, så de kan konverteres fra benzin og diesel til el.
Renault Group og Phoenix Mobility, der har base i Grenoble og specialiserer sig i konvertering af konventionelle biler til elbiler, har netop underskrevet et ”letter of intent” – eller på dansk hensigtserklæring - om udviklingen af et retrofit kit, der vil være det første af sin slags på det franske marked.
Den innovative løsning gør det muligt at konverterer en traditionel benzin- eller diesel varebil til elbil
Første skridt i samarbejdet bliver at udvikle et kit, der kan anvendes til Renault Master. I alt er det hensigten at udvikle, markedsføre og sælge 1000 retrofit kits, og dermed i stor skala demonstrer overfor de professionelle brugere, alle de åbenlyse fordele ved at skifte til el. I første omgang udvikles et kit til Renault Master, men efterfølgende vil også andre modeller få gavn af det nyudviklede kit.
Det er tanken, at de første fabriksfremstillede retro fit kits skal være klar i 2023.
”Dette projekt er endnu et element i Renaults strategi med at gøre Re-Factory fabrikken i Flins til det første anlæg dedikeret til cirkulær økonomi” udtaler Francois Delion, Renault Group afters sales director.
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com