Gå til indhold
Ny Renault Trafic E-TECH med lang rækkevidde

Pressemeddelelse -

Ny Renault Trafic E-TECH med lang rækkevidde

Med den nye Renault Trafic E-TECH electric er Renaults line up af elektriske varebiler komplet. Og Renault har nu en fuld elektrisk model i hvert varebilssegment. Med 52 kWh batteri har den nye Renault Trafic E-TECH electric en rækkevidde på 297 km.

Hele 2.4 millioner eksemplarer af varebilen Renault Trafic er rullet af samlebåndet siden modellen blev introduceret tilbage i 1980. Med den nye Renault Trafic E-TECH electric er der nu mulighed for 100 % eldrift i alle Renaults varebiler, som også inkluderer Renault Kangoo E-TECH electric og Renault Master E-TECH electric.

Den nye Renault Trafic E-TECH electric er som alle andre varevogne fra Renault. Den har arvet alle de praktiske features fra den benzin- og dieseldrevne Trafic, der har gjort modellen til den 3. bedste sælgende varevogn i Europa.

Den nye elektriske varevogn tilbyder stadig en et væld af kombinationsmuligheder

  • To længder (5.08 og 5.48 meter) og to højder (1.967 og 2.498 meter)
  • Load space fra 5.8 kubikmeter til 8.9 kubikmeter
  • Op til 4.15 meter load længde (i L2 versionen)
  • Op til 920 kilo anhængervægt og 1.1 tons lastvægt
  • Mulighed for floor cap version

Som i alle varevogne er plads indenfor i kabinen essentiel. Der er hele 88 liters aflægningsplads (19,7 liter i centerkonsullen, 14.6 liter i dørene og 54 liter under sædet)

I nogle udgaver er handskerummet en Easy life skuffe, der yderligere kan rumme 6.6 liter.

Batteriet i Trafic E-Tech electric er på 52 kWh, hvilket giver en rækkevidde på 297 km (WLTP) Batterierne er omfattet af 8 års garanti eller 160.000 km. Motoren i den elektriske Trafic er på 122 hk, og har et moment på 245 Nm. Man kan også aktivere Eco mode, hvilket begrænser topfarten til 90 km/t, og dermed øger rækkevidde til 322 km.

Rækkevidden er i øvrigt optimeret idet den konventionelle hydrauliske bremsesystem nu inkluderer et regenerativt system, der maksimerer rækkevidden ved at lagre bremseenergi.

Trafic E-TECH electric kommer I Danmark med en standard 22 kW AC lader, mens 50 kW DC-ladning bliver muligt fra næste år.

På det danske marked introducerer vi den i tre versioner. L1H1 (5.8 m3), L2H1 (6,7 m3) og L2H2 (8,9 m3)

Vi forventer at introducere den nye Renault Trafic E-TECH electric i begyndelsen af Q1 2024

Renault Trafic E-TECH electric er bygget på fabrikken, hvor produktionen af modellen begyndte tilbage i 2014.

I alt ruller der 600 Renault Trafic ud af fabrikken hver dag – eller hvad der svarer til, at en ny Renault Trafic forlader samlebåndet hver 80. sekund.

På fabrikken arbejder der knap 1700 mennesker, der også producerer Nissan Primastar og biler for Renault Trucks (Trafic red edition).

Emner


OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark