Gå til indhold
Okker gokker - der er rift om Dokker

Pressemeddelelse -

Okker gokker - der er rift om Dokker

Dacia Dokker synger måske nok på sidste vers. Men den er still going strong. Faktisk er den på 2. pladsen i et meget konkurrencepræget segment.

Til foråret er det slut med at sige okker gokker – jeg kører Dokker. Til det tidspunkt skal man være noget mere kreativ for at finde et rim, der fungerer med Renault Express. Måske – ingen stress – jeg kører Renault Express?

Virkeligheden er under alle omstændigheder, at Dacia navnet fremover udelukkende skal forbindes med personbiler, mens Renault tager sig af alt, der har med varebiler at gøre i Groupe Renault.

Trods det, at Dacia Dokker er i sit efterår, så er det ikke til at se i salgsstatistikken. År til dato er der solgt i alt 749 Dokker herhjemme, hvilket rækker til en 2. plads i salgsstatistikken.

Eneste varevogn, der sælger bedre, er Peugeot Partner, mens ellers meget anerkendte varevogne som Ford Transit Connect, Citroen Berlingo, VW Caddy og Opel Combo må se sig slået eftertrykkeligt at Dacia Dokker.

Og efterspørgslen er intakt. Der er 379 biler på vej hjem, men de fleste er solgt på forhånd, så der er faktisk kun 127 på lageret.

”At Dokker ligger så flot til i salgsstatistikken viser jo med al tydelighed, at det ikke behøver at være det sidste nye der sælger. Har man et godt og billigt produkt som Dacia Dokker, så er der stor efterspørgsel” siger Nikolaj Elgaard – Produkt Specialist Dacia og LCV hos Groupe Renault i Danmark

Netop nu kan en veludstyret Dokker fås til 87.350 kr. plus moms eller kan leases til 1295 kroner om måneden. Ikke vanvittige beløb for en bil med et varerum på hele 3.3 m3 og en ultrapålidelig Renault dieselmotor på 95 hk.

”Jeg vil nødigt lyde som prototypen på en sælger, men man skal altså til at skynde sig, hvis man vil have en Dacia Dokker”, siger Nikolaj Elgaard

Salg LCV – ÅTD

Peugeot Partner - 945

Dacia Dokker - 749

Ford Transit Connect - 689

Citroen Berlingo - 597

VW Caddy - 449

Opel Combo - 219

Renault Kangoo - 178

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Renault Kangoo i helt ny aftapning

    Renault Kangoo i helt ny aftapning

    Med mere end fire millioner eksemplarer siden introduktionen i 1997 er Kangoo indbegrebet af en lille varevogn. Nu præsenteres den helt ny version – eller rettere to helt nye versioner.

  • Prisoffensiv fra Dacia

    Prisoffensiv fra Dacia

    Varebilen Dacia Dokker har været en bestseller i Danmark – og her i bilens efterår presses prisen helt i bund. Men også personvognen Dacia Duster får et prishug, der er til at tage at føle på.

  • Alle gode gange tre for Dacia Sandero

    Alle gode gange tre for Dacia Sandero

    3. generation af Dacia Sandero og Dacia Sandero Stepway er netop præsenteret for pressen. Den er fyldt med ny teknologi, og bygger på samme platform som den nye Renault Clio og Renault Captur

  • ​Dacia Sandero bliver endnu mere attraktiv

    ​Dacia Sandero bliver endnu mere attraktiv

    Dacia Sandero og Dacia Sandero Stepway, der lanceres på det danske marked i uge 10, er allerede inden lanceringen faldet i pris. Nu koster billigste version 119.990 kr.