Pressemeddelelse -
Renault 4 og Dacia Bigster i finalen om The Car of the Year 2026
Hele to biler fra Renault Group har kvalificeret sig til finalen om The Car of the Year 2026. Nemlig den største Dacia nogensinde og storebroren til Renault 5
Juryen bag den Europæiske Car of the Year, der består af 57 uafhængige motorjournalister fra 23 lande, har netop offentliggjort finalisterne til den prestigefyldte Car of the Year 2026 pris.
Og Renault Group er stolte af at have ikke mindre end to biler med i finalefeltet, der består af 7 biler.
Fra Dacia er det Dacia Bigster, der har kørt sig i finalen med en bil, der blev lanceret i foråret 2025. Den er allerede blevet en af de store spillere i C-SUV segmentet med et salg siden september på mere end 55.000 enheder.
Efter Renault Scenic vandt titlen i 2024 og Renault 5 gentog succesen sidste år – var det lidt af et pres, der hvilede på Renault 4 i årets konkurrence, der talte ikke færre 34 konkurrentbiler.
Men Renault 4 er i finalen. Dermed er det femte år i træk, at Renault har en bil med i finalen. I 2022 var det Megane E-Tech Electric, i 2023 var det Austral E-Tech Full Hybrid, i 2024 vandt Scenic E-Tech Electric og sidste år Renault 5 E-Tech Electric.
Nu venter alle spændt på afsløringen af, hvem der løber med titlen som The Car of the Year 2026.
De fem øvrige finalister er: Citroen C5 Aircross, Fiat Grade Panda, Kia EV4, Mercedes Benz CLA og Skoda Elroq
Resultatet offentliggøres den 9. januar på Bruxelles Motorshow
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com