Pressemeddelelse -
Renault Austral i sidste testfase
Den nye Renault Austral, der forventes lanceret i Danmark efter sommerferien, gennemgår nu de afgørende tests inden den sættes i produktion. Blandt andet testes en helt ny motor
Inden den nye Renault Austral, der er afløseren for Renault Kadjar, sættes i masseproduktion, vil 600.000 kilometers test på almindelig vej og 1.4 mio. kilometer på bane sikre, at alt fungerer som planlagt. Bilen er nemlig første model på den helt nye CMF-C platform fra Renault.
Platformen er ikke den eneste nyskabelse i bilen. Som den første model vil Renault Austral udelukkende have benzin hybrid motorer. Den vil være mulig at få en 1.3 liters TCe motor med 12V mild hybrid løsning og en nyudviklet 3. cylindret motor på 1.2 liter med mild hybrid 48V system.
Motorudvalget på Austral tilbyder både særdeles god brændstoføkonomi og masser af power. Fra 105g CO2 i forbrug og op til 200 hk - alt efter motorvariant
Endnu er der ikke oplysninger om priser, ligesom den eksakte lanceringsdato i Danmark også stadig er uklar
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.
Renault Danmark er det lokale datterselskab, der sælger og servicerer Renault Groups produkter gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandlere. Som et af de første volumenmærker, der tilbyder en række forskellige elektriske biler på det danske marked, fortsætter Renault Danmark med at drive udviklingen med ‘Renaulution’ planen som omdrejningspunktet for strategien.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com