Pressemeddelelse —
Renault brillierer på hjemmebanen i Paris
På hjemmebanen på Paris Motorshow viser Renault muskler. En ny stor konceptbil til fremtidens familie er et af trækplastrene på Renault standen, der er ikke mindre end 2500 m2.
Renault elsker biludstillinger. Hver udstilling giver mærket, der har 130 år på bagen, mulighed for at styrke den særlige forbindelse til kunder, bilentusiaster og offentligheden samt dele sin vision for fremtidens mobilitet. Og udstillingen i Paris, der åbner for offentligheden den 13. oktober, er ingen undtagelse
Visionær familiebil med historie
Når Renault mandag den 12. oktober om morgenen holder pressemøde på standen er hovedattraktionen den nye konceptbil Renault E-Space Concept. Lyder navnet bekendt? Hvis ja så er det ingen tilfældighed. Det er en stor familiebil med helt særligt design – næste lige så dristigt som da den første Renault Espace kom til verden tilbage i 1984.
E-Space Concept afspejler mærkets værdier og ambition om at skabe voitures à vivre og er Renaults moderne vision for rejser og familiemobilitet i den elektriske tidsalder.
Mere end 40 år senere repræsenterer E-Space Concept en fremtidsorienteret fortolkning af originalen, tro mod den tilgang, der altid har kendetegnet Renault: innovation til gavn for mennesker, følelser og oplevelsen i bilen.
Denne moderne fortolkning af voiture à vivre-filosofien illustrerer Renaults kerneværdier og løfter dem til et nyt niveau:
To andre konceptbiler
"E" i E-Space refererer direkte til E-Tech, Renaults betegnelse for elektrificerede teknologier. "Space" leder tankerne hen på et rummeligt, højteknologisk og indbydende interiør.
Renault E-Space Concept er en spektakulær bil på 4,70 meter med karrosseri i den elegante farve Black Rubé. De generøse proportioner og det ekspressive design afspejler en ny tilgang til familiebil design.
Konceptbilen har brede U-formede lyssignaturer både foran og bagpå, som indrammer bilens silhuet. Centralt i fronten svæver en oplyst Renault-diamant nærmest frit i rummet som en subtil sammensætning af lysende pixels.
Sammen med E-Space Concept udstiller Renault yderligere to konceptbiler: Renault 8 Gordini Concept og Renault 4 JP4x4 Concept.
Lys til frøen
Udover konceptbilerne er der naturligvis også opdaterede versioner af kendte modeller. For eksempel kan den lille grønne frø – Renault Twingo, nu fås bilen med et stort 0,7 m² panorama glastag, der allerede nu kan bestilles i Danmark til blot 5000 kr. ekstra. Navnet er naturligvis - Twingobay
De afrundede former på taget understøtter bilens karakteristiske design. På indersiden er Twingos grafiske alfabet integreret som et eksklusivt designelement, der understreger modellens legende og utraditionelle univers.
Glastaget benytter flerlags-teknologi, som:
- Filtrerer 99,9 % af UV-strålerne.
- Blokerer størstedelen af den infrarøde stråling.
- Indeholder en lavemissionsfilm, der sikrer høj termisk komfort året rundt.
Det kontrollerede varmeindfald gør det muligt at undvære gardin, hvilket giver mere plads og lavere vægt.
Nyt batteri, vild sportsvogn og danskerdarling
For det danske marked er det især interessant, at den nye udgave af Renault Megane E-Tech Electric som introduceres på den anden side af nytår, kan ses og røres. Men nyheder kan også være skjulte. Blandt andet vises R4 og R5 med de nye LFP batterier, der kommer i de mindste udgaver.
Hvad der til gengæld kan ses og røres er den seje R5 Turbo 3E – elbilen med 550 hk og firehjulstræk som et par danskere allerede har bestilt. Leveringen er ikke så hurtig som bilen, som forventes at kunne leveres fra 2028.
Som noget helt nyt er der også erhvervskøretøjer på standen inklusive hele udvalget af ombygningsløsninger. Men perlen - eller stjernen om man vil - er naturligvis Renault Trafic E-Tech Electric, der netop er kåret som International Van of the Year 2027.
Er man på efterårsferie i Paris i uge 42 er det oplagt at tage forbi udstillingen ved Paris Porte de Versailles. Udstillingen er helt unik og forventes at tiltrække 500.000 besøgende. Udstillingen åbner dørene for offentligheden den 13. oktober og lukker den 18. oktober
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com