Pressemeddelelse -
Solgaranti for kun 10.000 kroner
Renault 4 E-Tech Electric bliver nu endnu mere attraktiv. For blot 10.000 kroner ekstra kan den bestilles med et stort elektrisk canvastag. Det måler ikke mindre end 92 cm i længden og 80 centimeter i bredden.
Der findes ekstraudstyr hvor man tænker – hvorfor er det så dyrt? Og så er der ekstraudstyr, hvor man tænker – er det en fejl, at det er så billigt ? Til den sidste kategori hører det helt nye elektriske canvastag på Renault 4 E-Tech Electic.
Navnet for stoftaget er Plein Sud – som på dansk vel oversættes helt sydvendt – altså skabt til sydens sol og sommer. Men altså også for de danske forårs, sommer og efterårsmåneder, hvor man kan rulle taget helt tilbage og nyde den fri himmel.
Men der er også en reference til den ombyggede Renault 4 med navnet Plein Air, der blev introduceret tilbage i 1968. En model, der vel bedst kan sammenlignes med konkurrentens Citroen Mehari – den havde heller ikke døre.
Stoftaget til Renault 4 E- Tech Electric kan tilkøbes til Techno og Iconic versionen med 52 kWh batteri. Prisen for Renault 4 Techno med stoftag er 244.990 kroner, mens Iconic med stoftaget koster 254.990 kroner.
Designet til canvas
Renault 4 var fra starten designet til at få det smarte stoftag. Med stoftag får bilen et nyt look, da tagbøjlerne der sidder på den version med fast tag jo er borte og tagantenne er nu integreret i det bagerst vindue.
I udviklingen af stoftaget har Renault arbejdet tæt sammen med Webasto og Haartz for at sikre optimal støjdæmpning og minimal vægt. Stoftaget kan åbnes i en række positioner og aktiveres enten via nøglen, en knap ved bakspejlet eller simpelthen ved at tale til Reno – Renaults virtuelle avatar.
Renault 4 med stoftag kan bestilles nu. De første leveringer forventes i det tidlige efterår
Emner
OM RENAULT
Renault er et historisk bilmærke, pionere indenfor elektriske køretøjer i Europa og har altid udviklet innovative køretøjer. Med den nye strategiske plan – Renaulution - er Renault påbegyndt en ambitiøs transformation, der skal øge Renaults konkurrencedygtighed og blandt andet udvikle nye elbiler. Ambitionen er, at Renault skal være synonym med modernitet og teknologisk innovation indenfor teknologi, energi og mobilitetsservices.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com