Gå til indhold
Supermarked køber stort ind

Pressemeddelelse -

Supermarked køber stort ind

Frankrigs førende supermarkedskæde har netop indgået et samarbejde med Renault om indkøb af 3000 Dacia Spring Electric og 1000 Renault Zoe til udlejning

For ti år siden indgik Renault og Frankrigs førende supermarkedskæde E. Leclerc et samarbejde for at fremme bæredygtig mobilitet. Nu, her ti år senere, skifter man op i et højere gear.

For selv om E. Leclerc nok mest er kendt for sine 721 supermarkeder, så har de faktisk ikke færre end 504 biludlejningsforretninger. Og det er herfra, at de den 1. marts vil tilbyde udlejning af Europas billigste elbil – Dacia Spring Electric.

Målet er at tilbyde langt flere franskmænd adgang til billig, bæredygtig mobilitet. For E. Leclerc er dette en del af en omfattende plan om at blive 100 % elektrisk, når det drejer sig om mobilitet.

E. Leclerc, der daterer sig tilbage til 1949, begyndte allerede i 2010 at arbejde henimod en ny bæredygtig strategi. Den udstyrede sine supermarkeder med parkeringspladser med lade-muligheder, og købte tilbage i 2012 en ordentlig portion Renault Zoe til brug for medarbejderne. Desuden etablerede man ambassadørprogrammer over hele Frankrig for at understøtte elektrisk mobilitet. E. Leclerc har også påvirket det franske Transport Ministerie til planen om at opsætte 100.000 lade-stationer spredt rundt i Frankrig.

Om samarbejdet med E. Leclerc og især om valget af Dacia Spring, siger CEO hos Groupe Renault Luca de Meo.

“På hvert deres felt tilbyder E. Leclerc og Dacia det samme. Billige, pålidelige og kvalitets-alternativer, som er til at betale. Ved at tilbyde Dacia Spring, der er den billigste elbil i Europa, åbner E. Leclerc døren for elektrisk mobilitet for alle i Frankrig. Dette er et spændende partnerskab, og det bidrager til en anden af de forpligtelser vi har sat os i Groupe Renault. Nemlig, at bygge et CO2 neutralt samfund. Morgendagens mobilitet vil blive bygget i økosystemer, og det begynder med sådanne partnerskaber”, siger Luca de Meo.

Hos E. Leclerc siger Michel-Edouard Leclerc, formand for Centres E. Leclerc’s strategiske komite

“Jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde elektrisk mobilitet til vores kunder i så stor en skala. På denne måde kan de prøve bilerne uden bindinger, og på sigt blive fortrolige med denne form for mobilitet”.

Dacia Spring Electric, som om kort tid bliver mulig at leje gennem E. Leclerc, er en billig minibil, der kører på 100 % på el. Det er en praktisk og smart supermini, der klarer de flestes behov. Med 295 km rækkevidde ved bykørsel, og op til 225 km ved landevejskørsel, er det en elbil skræddersyet til virkelighedens behov. Der, hvor man sjældent kører over 100 kilometer om dagen.

Dacia Spring Electric kommer også til salg i Danmark i løbet af 2021. Endnu er eksakt lanceringsdato samt pris ikke offentliggjort

Emner


Renault Nordic A/S er et Nordisk datterselskab af den franske bilproducent Groupe Renault. Siden 2008 har Renault Nordic A/S solgt person- og varebiler samt stået for servicedelen i Norden. I Norden forhandles tre mærker, Renault, Dacia og Alpine – dog ikke Alpine i Danmark.

Groupe Renault stammer fra Renault, der helt tilbage i 1898 startede virksomheden i Paris. Groupe Renault er en del af Renault Nissan Mitsubishi-alliancen, der igen i 2018 var verdens største bilproducent med godt 10,7 millioner solgte biler.

Groupe Renault
https://group.renault.com

Renault Nissan Mitsubishi-alliancen:

https://www.alliance-2022.com

Kontakt

Søren Hyltoft

Søren Hyltoft

Pressekontakt Communication & Event Manager 24643941

Relateret materiale

RN Danmark er en filial af RN Nordic

RN Danmark er en filial af RN Nordic, der gennem et dedikeret netværk af autoriserede forhandler sælger og servicerer Renault og Dacia.

Renault Group
https://www.renaultgroup.com/en/

RN Danmark - Filial af RN Nordic
Industriparken 21 A
2750 Ballerup
Danmark