Gå til indhold
Lizette Hilaire, Key Account Manager hos Renz; Daniel Hayden, partner hos Dissing+Weitling og Kenneth Steinmetz, CEO Renz A/S.
Lizette Hilaire, Key Account Manager hos Renz; Daniel Hayden, partner hos Dissing+Weitling og Kenneth Steinmetz, CEO Renz A/S.

Nyhed -

Renz på besøg på tegnestue: Intelligent byggeri er fremtidens arkitektur

Skrevet af Natalie Terkelsen

Det er en sjælden oplevelse at møde et menneske, der inspirerer fra det øjeblik, man trykker hånd, til man deler en samtale. Man får straks lyst til at trække stolen ud, sætte sig ned, læne sig tilbage og lytte til deres historie. Sådan en person er Daniel Hayden – en inspirerende arkitekt og partner hos Dissing+Weitling. Renz var så heldige at tale med Daniel om hans vision for fremtidens byggeri og betydningen af intelligente løsninger som postkasseanlæg. Daniel delte også, hvordan sociale begivenheder som Meet2Build giver ham stor inspiration.

Daniels rejse ind i arkitektbranchen begyndte i en lille landsby i USA, hvor han voksede op. Hans passion og talent for tegning ledte ham til en karriere inden for arkitektur. Efter at have mødt en dansk kvinde og have tilbragt tid i Danmark, slog han sig ned i det danske og har siden arbejdet i 32 år hos Dissing+Weitling, hvoraf de sidste 24 år har været som partner.

Renz mødte selv Daniel under et inspirerende Meet2Build-arrangement på Scandic Spectrum, et hotel som Dissing+Weitling har tegnet, og hvortil vi leverede et digitalt kuffertsystem. Hayden ser et behov for tættere dialog og erfaringsudveksling mellem arkitekter og producenter for at skabe bedre og mere innovative løsninger. Daniel fremhæver vigtigheden af arrangementer som Meet2Build, hvor han som arkitekt, får mulighed for at møde leverandører og opdage nye elementer, der kan berige hans arbejde.

Fra stor ide til mindste detalje.

Dissing+Weitling er en anerkendt tegnestue, som udspringer fra Arne Jacobsens tegnestue. Tegnestuen har blandt andet tegnet plusenergihuset ECCO Hotel og Konferencecenter, som kan samle ECCOs medarbejdere fra hele verden. Det er store ideer, der driver Dissing+Weitling i opstartsfasen af et projekt, som f.eks. Storebæltsbroen.

Selvom Storebæltsbroen er et massivt byggeri, fremhæver Daniel, at skønheden ogsåligger i de små detaljer. De store linjer er vigtige, men det er håndteringen af detaljerne, som er med til at afgøre kvaliteten, holdbarheden og brugeroplevelsen. De holdbare og smukke arkitektoniske løsninger opstår kun, når arkitekten går ind i alle funktionelle detaljer – som fx rum og lys - og forstår behov og kontekst. Desuden er det helt afgørende at være god til at samarbejde med alle byggeprojektets parter.

Daniel Hayden har arbejdet på mange betydningsfulde projekter i løbet af sin karriere, herunder hotel Scandic Spectrum. Scandic Spectrum er et imponerende projekt, som tegnestuen tidligere udviklede som et erhvervsbyggeri. Arkitekterne havde derfor et rigtig godt kendskab til bygningen, stedet og de bindinger, der lå fra starten, og pladsen kunne derfor udnyttes optimalt. Projektet har været hele 16 år undervejs. Daniel bemærker, at Dissing+Weitlings byggerier ikke "råber højt", men i stedet fokuserer på kvalitet og holdbarhed. Scandic Spectrum er et eksempel på denne tilgang, hvor der er lagt vægt på at skabe en bygning, der ikke kun er æstetisk tiltalende, men også funktionel og holdbar i mange år fremover.

Projektet er et godt eksempel på, hvordan Dissing+Weitling tænker grundlæggende og langtidsholdbart i deres design. Selvom hotelprojektet ikke er det største i Daniels portefølje, illustrerer det tydeligt firmaets filosofi om at skabe byggerier, der er i harmoni med omgivelserne og skaber værdi for både nuværende og fremtidige generationer af brugere.

Daniel Hayden fortsætter med at udforske sin kreativitet. Hans tilgang til arkitektur er dybt personlig og fokuseret på at skabe rum og rammer, der forbedrer livskvaliteten for brugerne. Med en kombination af traditionelle værdier og moderne innovationer er Daniel Hayden en inspirerende figur i arkitekturverdenen.

Mange tak for besøget.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Renz besøger Daniel Hayden_1.png
    Renz besøger Daniel Hayden_1.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1000 x 600, 1,28 MB
    Download
  • Renz besøger Daniel Hayden_2.png
    Renz besøger Daniel Hayden_2.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1000 x 600, 1,25 MB
    Download
  • Renz besøger Daniel Hayden_3.png
    Renz besøger Daniel Hayden_3.png
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    1000 x 600, 1,29 MB
    Download

Relateret materiale

  • Kirsten Grindsted kalder samarbejdet med Renz en stor succes.

    Scandic og Renz løser sammen gæsternes kuffertproblemer en gang for alle

    Den kendte hotelkæde, Scandic, har investeret i særlig løsning til kuffert- og bagageopbevaring, så hotelgæster og besøgende altid kan få adgang til deres ejendele. Der sker i et nyt samarbejde med Renz, som er en virksomhed, der egentlig er kendt for sine elektroniske postkasser

  • Renz Basic Slim - nyhed fra Renz

    Ny postlov er vedtaget: sådan påvirker den dig

    For at imødekomme den nye postlov, lancerer Renz to helt nye postkassesystemer, Renz Basic Slim 501 og Renz Basic Slim 502. Disse nye varianter er lavere og mindre end normalt, hvilket giver mulighed for at samle endnu flere postkasser på mindre plads. Dette betyder at en sektion nu kan indeholde 10 postkasser frem for kun 7 i højden. Denne løsning er optimal for især fritidshusområder.

  • Lars Damm Nørgaard ser frem til at sætte sit præg på Renz' helt nye serviceafdeling.

    Renz tilbyder nu serviceaftaler og montering

    Post- og pakkeanlægsleverandøren Renz starter en helt ny serviceafdeling op med en nyansættelse, der skal gøre virksomheden til totalleverandør, give mulighed for serviceaftaler og skabe tættere kontakt til kunder og projekter

  • Renz Basic 701 postkasseanlæg

    ‘Labyrinten’ i Aarhus N med kreativt postkassedesign

    Renz præsenterer farverige postkasseanlæg ved den nyopførte ejendom 'Labyrinthen' i Aarhus N. Projektet kombinerer kreativitet, historie og moderne design, og skaber et unikt udtryk i et pulserende område nær universitet og butikker.