Gå til indhold
Peter Madsen, ejer af Ingvard Madsen ved Kolding.
Peter Madsen, ejer af Ingvard Madsen ved Kolding.

Pressemeddelelse -

Intelligent STIHL Pick-Up Box styrker den snart 100 år gamle virksomhed Ingvard Madsen.

Den familieejede virksomhed Ingvard Madsen har i samarbejde med STIHL og Renz A/S fået opsat en ny og praktisk pakkeboks, STIHL Pick-Up Box, som skal være med til styrke og fremtidssikre den anerkendte virksomhed nær Kolding.

Siden grundlæggelsen i 1926 har virksomheden Ingvard Madsen bestræbt sig på at yde en service udover det sædvanelige, og har altid lagt stor vægt på at finde det produkt, som passer lige præcis til kundens behov. Dette, om det så er til private eller erhvervsdrivende.

Ingvard Madsen har siden 1976 solgt driftssikre, stærke og brugervenlige STIHL produkter til haver, skove og grønne områder - hvor den gode kvalitet er altafgørende - og i 2019 blev virksomheden kåret til årets forhandler af STIHL iMOW® robotplæneklipper i Danmark samt årets STIHL butik i 2021.

Dette gode samarbejde førte til at Ingvard Madsen i efteråret 2022 blev den første virksomhed i Danmark til at få installeret en elegant og intelligent STIHL Pick-Up Box, som er produceret af Renz A/S.

STIHL ønsker med deres nye STIHL Pick-Up Box at skabe bedre købs – og serviceoplevelser for deres kunder, der kan bruges til alle slags produkter og brands. Boksen består af en række aflåste rum, hvor kunderne eksempelvis kan hente deres bestillinger eller aflevere deres produkter til reparation. Alt dette, også uden for normal åbningstid. Kunderne kan tilgå boksen via midlertidige PIN-koder, der udleveres til kunderne via digitale meddelelser.

Mulighederne er utallige og skaber fleksibilitet

For virksomheden Ingvard Madsen, som er beliggende nær Kolding, har STIHL Pick–Up Box gjort en kæmpe forskel, og ejer Peter Madsen, der er 4. generation i virksomheden, har kun rosende ord at sige om boksen:

Vi er vildt glade for vores STIHL Pick-Up Box. Den skaber fleksibilitet, og gør at vi kan yde en ekstra god service for vores kunder. Vi er ikke længere afhængig af en åbningstid. Mange af vores kunder, specielt vores erhvervskunder, starter tidligt om morgenen, og mange har svært ved at nå at hente eller levere inden for åbningstiden, men dette er nu muligt med boksen, udtaler Peter Madsen.

Peter Madsen uddyber, at deres STIHL Pick-Up Box bliver brugt til lidt af hvert. De forskellige størrelser af rum i boksen gør det muligt at afhente og indlevere alt lige fra små høreværn til store buskryddere. Derudover er der også en del kunder, der indleverer til reparation og service:

”Mange af vores kunder indleverer også produkter til reparation og service. Der er eksempelvis en del af vores private kunder, der afleverer deres robotplæneklippere til service. Men ligesom vores erhvervskunder har mange private også svært ved at nå det inden, at vi lukker. Så mange afleverer den om aftenen, og så kan vi kigge på den dagen efter. Vi generer blot en kode, som vi sender til kunden, og så får de adgang til boksen, hvor de selv kan vælge den rumstørrelse, som de har brug for”, forklarer Peter Madsen.

Funktionel, intelligent og sikker

Tilfredsheden blandt Ingvard Madsens kunder er heller ikke til at tage fejl af, og et stigende antal nye samt gamle kunder bruger flittigt den funktionelle og intelligente pakkeboks:

”Gennemsnitligt på en uge bliver boksen brugt hver anden dag, men det tal er kun stigende. Der er flere og flere, der melder ind, at de gerne vil gøre brug af den. Kunderne, nye som gamle, synes, at det er vildt smart. Det kan vi høre på dem alle sammen”, fortæller Peter Madsen.

Derudover er sikkerheden også fantastisk. Peter Madsen forklarer, hvordan virksomheden førhen var nødsaget til at efterlade nogle af deres produkter til deres kunder udenfor. Dette eventuelt bag en busk eller deres pylonskilt. Dette jo selvfølgelig for at imødekomme deres kunder. Men her var der sandsynlighed for, at der desværre var nogle, som ville løbe med produktet:

”Før vi fik en STIHL Pick-Up Box har vi tidligere sagt, at vi kunne lægge vores produkter udenfor, men at det var på kundernes eget ansvar, hvis vi gjorde det. Nu ringer kunden til os og betaler det givne beløb for produktet, og så placerer vi produktet i boksen. Dette gør, at vi i dag kan tage det mere roligt, da vi ved, at sikkerheden er i top, og vores produkter ligger trygt i boksen”, udtaler Peter Madsen.

Fantastisk samarbejde og genial Pick-Up Box

Derved skabes mere frihed og sikkerhed i dagligdagen. Dette både for kunderne, såvel som for virksomheden. Peter Madsen har også kun udelukkende gode ting at sige om boksen, som på mange måder styrker den gamle virksomhed, og som er med til at fremtidssikre hverdagen. Han glæder sig ydermere over det gode samarbejde mellem Ingvard Madsen, STIHL og Renz A/S:

”Samarbejdet mellem STIHL, Ingvard Madsen og Renz A/S, har været fantastisk. Min oldefar startede vores virksomhed i 1926 – samme år som STIHL også blev grundlagt. Derfor kan begge virksomheder fejre 100-års jubilæum i 2026, hvilket bliver en kæmpe fest. Vi er så klar til fremtiden, især med vores nye STIHL Pick-Up Box. Vi kan virkelig yde en fleksibel service for vores kunder. Det, at vi kan tilbyde dette, og ikke er afhængig af en åbningstid, det betyder alt. Sikkerheden er i top, og vores kunder synes, at den er genial. Den giver så meget mening”, forklarer Peter Madsen.

Related links

Emner

Kategorier


Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis Click&Collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

Kontakt

Stine Simonsen

Stine Simonsen

Pressekontakt Marketing- og kommunikationschef +45 28501507

Relateret materiale

Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører MEFA postkasser samt pakkepostkasser og Renz postkasseanlæg og pakkepostanlæg til eksempelvis click&collect. Vi lægger vægt på høj kvalitet & sikkerhed, flot design og funktionalitet.

MEFA blev etableret i 1969, men virksomheden skiftede pr. 1. januar 2017 navn til Renz A/S. Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer. Vores position som markedsleder er opnået gennem en målrettet fokusering på design, funktion og kvalitet. Markedsmæssigt fokuserer vi på én- og flerfamilies huse, etageejendomme, erhvervsejendomme og institutioner.

Renz A/S
Korskildeeng 6
2670 Greve
Danmark