Purely Professional har succes med Purely Refillery - et opgør med engangsemballage
For fem år siden begyndte skønhedsbrandet Purely Professional at gentænke måden, vi bruger plejeprodukter på. I en tid, hvor engangsemballage dominerede, ønskede de at skabe et alternativ, der både kunne være godt for forbrugerne og for miljøet. Med et enkelt, men effektivt genopfyldningssystem har de vist, at miljøhensyn og en sund forretning kan gå hånd i hånd – og ambitionerne stopper ikke her.