Pressemeddelelse -

​MØD FJORDENS BÅDE

Frederikssund Museum inviterer til maritimt sjov for børn og deres voksne i efterårsferien.

Når ungerne smider skoletasken i gangen og for en uges tid kan holde efterårsferie, betyder det ofte bedre tid til at være  sammen om fælles aktiviteter med familien. 

På Frederikssund Museum er der gode muligheder for at tage børnene med ud og mærke efteråret og samtidig være sammen om gode oplevelser med historien - ikke mindst den historie, der knytter sig til livet ved fjorden. Dengang man ikke kunne gå i supermarkedet, men måtte tage ud på Roskilde Fjord i joller og pramme for at fiske, stange ål eller skyde ænder. 

Alle hverdage i efterårsferien kan man se de gamle både og møde bådebygger Lasse Vestergaard, der fortæller om, hvordan man byggede joller og sejlede med dem. Man kan også gå på skattejagt på museet efter gamle dages fjordmad, knytte seje knob, bygge sin helt egen jolle og give den sejltur i museets bassin.

Tirsdag den 17. og onsdag den 18. oktober kl. 11-14 viser vodbinder Henry Leo Pedersen, hvordan man laver et gammeldags fiskegarn.

Efterårsaktiviteterne på Frederikssund Museum er et led i projektet Fjordens fartøjer, som har til formål at bevare og formidle bådebyggertraditioner langs Roskilde Fjord.

Tid, pris, sted:

16-20. oktober. Alle dage kl. 11-14
45, Børn og unge under 18 år gratis
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, Frederikssund

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • frederikssund museum

Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.

Kontakt

Stine Blegvad

Pressekontakt Redaktør Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring +45 4631 6535

Relateret materiale