Press release -

Ny globalt orienteret organisation skal styrke den digitale økonomi

Digital Cooperation Organization (DCO) er en nyetableret global organisation, der skal styrke samarbejdet blandt sine medlemmer på tværs af alle innovationsdrevne områder samt fremskynde væksten i den digitale økonomi.

Lanceringen af DCO er en udløber af Saudi-Arabiens G20-formandskab. Saudi Arabien ønsker at fremskynde væksten i den digitale økonomi i en tid, hvor lande over hele kloden på kort tid har skullet indføre fjernundervisning, tele-medicin og kontaktløse økonomiske systemer for at kunne håndtere de sociale og økonomiske virkninger af Covid-19.

Den globale digitale økonomi var allerede før Covid-19 i stærk vækst. Global Industry Vision 2025 forudså inden pandemien, at den globale digitale økonomi i løbet af de næste fire år vil vokse til en værdi af 23 billioner dollars. Ifølge rapporten vil antallet af personlige smarte enheder nå op på 40 milliarder, samtidig vil det samlede antal digitale forbindelser rundt om i verden nå op på 100 milliarder. Dette tal har pandemien formentlig kun gjort større.

De stiftende medlemsstater vil gerne byde nye medlemmer, der kan skrive under på organisationens vision, strategiske mål og fælles værdier, velkommen. I et forsøg på at fremme den digitale transformation baseret på en multi-stakeholder tilgang inviterer de stiftende medlemsstater og medlemmer ud over regeringer også den private sektor, forsknings- og akademiske institutioner, internationale organisationer, civilsamfundsgrupper og andre institutioner til at melde sig ind.

Organisationen blev lanceret i den saudiske hovedstad Riyadh den 26. november 2020 af Saudi-Arabien samt fire andre lande, Bahrain, Jordan, Kuwait og Pakistan. DCO er drevet af grundlæggernes vision om at realisere en digital fremtid for alle, dog med et særligt fokus på kvinder, unge og iværksættere.

”Vi forpligter os til at arbejde for at skabe konsensus om digitalt samarbejde for at sikre, at vores ambitiøse unge, kvinder og iværksættere får chancen og muligheden for at få andel i og bidrage til, at vores samlede digitale økonomi kan vokse til en billion dollars inden for de næste 3-5 år,” sagde den saudiske minister for kommunikation og informationsteknologi, Abdullah Amer Al-Swaha, ved lanceringen af DCO. ”Vores fremtidige velstand vil afhænge af den digitale økonomi. Men det fulde potentiale kan kun realiseres, hvis vi er i stand til at få regeringer til at arbejde sammen med virksomheder og iværksættere, så de kan overleve og vokse samt trænge ind på eksisterende markeder og åbne døre for alle til nye markeder.”

Indvielsen af DCO blev overværet af generalsekretær for International Telecommunications Union (ITU) Hr. Houlin Zhao og præsident for World Economic Forum, Borges Brende.

Deemah Al Yahya er udnævnt til DCO's generalsekretær. Demaah Al Yahya er en saudisk computeringeniør, der tidligere arbejdede som konsulent, programdesigner og leder af strategiske digitale initiativer. Hun er også grundlægger og CEO for organisationen "Woman Spark", som siden 2013 har haft fokus på at uddanne saudiske kvinder inden for ny teknologi.

DCO's hovedkvarter er placeret i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh.

Ifølge IMD World Digital Competitiveness Ranking 2020 ligger Saudi-Arabien på en global 34. plads efter at være gået fem pladser frem fra nummer 39 i 2019. Saudi-Arabien rangerer som nummer 2 inden for cybersikkerhed i henhold til IMD World Digital Competitiveness Ranking 2020, som blev offentliggjort i juni sidste år.

Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark Fahad M. Alruwaily udtaler i forbindelse med etableringen af DCO, at Saudi-Arabien har stor succes med sine investeringer i moderne digitale teknologier og infrastruktur.

”Der er opnået meget siden oprettelsen i jul 2017 af National Committee for Digital Transformation, blandt andet har landet gennemført politikker under Vision 2030, der er designet til at modernisere Saudi-Arabiens økonomi og skabe et videnbaseret samfund,” udtaler ambassadør Alruwaily. Han bemærker også, at Saudi Arabien på trods af COVID-19 er fortsat med at gøre betydelige fremskridt i denne henseende, og at dette er blevet rost af flere berørte internationale agenturer, herunder FN og Verdensbanken.

”Vi ser frem til at styrke samarbejdet og udvekslingen af viden og erfaringer med vores globale partnere, herunder Danmark, der i år rangerede som på en flot global 3. plads i IMD World Digital Competitiveness Ranking 2020,” siger ambassadør Fahad M. Alruwaily.

Related links

Topics

  • Economy, Finance

Categories

  • jordan
  • ny organisation
  • innovation
  • digital
  • fjernundervisning
  • dco
  • digital cooperation organization
  • pakistan
  • g20
  • saudi arabien
  • kuwait
  • bahrain
  • 2020
  • digital økonomi
  • tele-medicin

Contacts

Royal Embassy of Saudi Arabia in Copenhagen

Press contact Department for Media and Information +45 39 40 90 16

Related content