Press release -

Saudi Arabiens udenrigsminister på officielt besøg i Danmark

Saudi-Arabiens udenrigsminister, medlem af kabinettet, H.E. Hr. Adel bin Ahmed Al-Jubeir, aflagde tirsdag-onsdag den 10.-11. november 2020 et officielt besøg i Danmark.

Det officielle besøg skulle oprindeligt have fundet sted i marts i år, men blev udsat på grund af forholdsregler mod Covid 19-pandemien.

H.E. Adel bin Al-Juber begyndte sit besøg med et møde Folketinget, hvor han blev hilst velkommen af formanden for Udenrigspolitisk Nævn, den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard. Diskussionen i Udenrigspolitisk Nævn fokuserede på den vigtigste internationale udvikling og styrkelse af samarbejdet mellem de to lande.

Fra Folketinget fortsatte den saudiarabiske udenrigsminister til en arbejdsfrokost med den danske udenrigsminister H.E. Jeppe Kofod og udenrigsministeriets højtstående embedsmænd. Fra den saudiske side deltog Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark, H.E. Fahad Alruwaily og Badr Almuaiqel, rådgiver i det saudiske udenrigsministerium, i frokosten. Ud over de bilaterale forbindelser diskuterede de to ministre måder til at styrke det gensidige samarbejde og en række regionale og internationale emner af fælles interesse for de to lande.

Om eftermiddagen deltog den arabiske minister i en rundbordsdiskussion i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Diskussionen blev modereret af DIIS's direktør Kristian Fischer.

Som det sidste punkt på programmet gav H.E. Adel bin Al-Jubeir et eksklusivt interview til DRs program Deadline. Interviewet sendes på kanalen DR2 i aften torsdag den 12. november kl. 22.30.

Inden han rejste videre, kommenterede udenrigsminister H.E. Adel Al-Jubeir, sit officielle besøg i Danmark på Twitter: ”I dag mødtes jeg til en arbejdsfrokost med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod. Vi diskuterede de stærke forbindelser mellem vores to gensidigt venligtsindede lande, situationen i regionen og vores samarbejde om alt, hvad der kan styrke international fred og sikkerhed. ”

Topics

  • Politics

Categories

  • saudi arabien
  • diis
  • folketinget
  • jeppe kofod
  • udenrigspolitisk nævn
  • dr
  • 2020
  • deadline
  • besøg
  • udenrigsminister
  • martin lidegaard
  • kristian fischer
  • al-jubeir

Contacts

Royal Embassy of Saudi Arabia in Copenhagen

Press contact Department for Media and Information +45 39 40 90 16

Related content