Gå til indhold
Fra venstre: Nidahl Rezzq, Scandlines’ centralkøkken i Rødby, Anja Tessing, Scandlines' rekrutteringsansvarlig, Mette Green, glaskunstner, Raman Hussien Shekhmous, afløser på hybridfærgen Prins Richard, og Holger Schou Rasmussen, borgmester
Fra venstre: Nidahl Rezzq, Scandlines’ centralkøkken i Rødby, Anja Tessing, Scandlines' rekrutteringsansvarlig, Mette Green, glaskunstner, Raman Hussien Shekhmous, afløser på hybridfærgen Prins Richard, og Holger Schou Rasmussen, borgmester

Pressemeddelelse -

Lolland Kommunes Integrationspris går til Scandlines

I år uddelte Integrationsrådet i Lolland Kommune for tredje gang en Integrationspris til en virksomhed, organisation eller privatperson, der har gjort en særlig integrationsindsats i kommunen. Prisuddelingen fandt sted på Maribo Rådhus den 24. oktober – og i år gik prisen til Scandlines.

For at kunne modtage Lolland Kommunes Integrationspris skal man have en geografisk tilknytning til kommunen. Derudover bliver indstillingerne vurderet ud fra en række faktorer – blandt andet om man har en særlig integrationsindsats eller integrationstiltag for medarbejdere på en virksomhed i Lolland Kommune.

Integrationsprisen blev uddelt af Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen.

”Vi gør bare det, der er naturligt for os og ser på, om folk har de kvalifikationer, vi søger – det er det, der tæller for os,” siger Anja Tessing, som er rekrutteringsansvarlig hos Scandlines. ”Med ansatte fra mange forskellige lande afspejler vi desuden vores kundegruppe.”

Scandlines har i 2018 rekrutteret medarbejdere med over 15 forskellige nationaliteter – heriblandt Syrien, Iran, Ukraine og Thailand.

Anja Tessing modtog prisen sammen med Nidahl Rezzq, som efter en praktikperiode er fastansat i Scandlines’ centralkøkken i Rødby, og Raman Hussien Shekhmous, som er afløser på hybridfærgen M/F Prins Richard og går på HF.

Prisen er et smukt glasbillede med flag, der afspejler mangfoldigheden i Lolland Kommune og dermed i Scandlines. Det er udført af den lokale glaskunstner, Mette Green.

Scandlines har cirka 1.500 medarbejdere i Danmark og Tyskland – heraf er godt halvdelen ansat i Danmark.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. 

Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Med over 43.000 afgange på 8 færger transporterede Scandlines i 2018 i alt 7,4 millioner passagerer, 1,8 millioner personbiler og over 700.000 fragtenheder og 36.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Kontakt

  • M/F Prins Richard
    M/F Prins Richard
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5278 x 3516, 11 MB
    Download
  • M/F Prins Richard
    M/F Prins Richard
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5402 x 3608, 11,4 MB
    Download
  • M/F Berlin/solnedgang
    M/F Berlin/solnedgang
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3953 x 2963, 7,36 MB
    Download
  • Lolland Kommunes Integrationspris 2019
    Lolland Kommunes Integrationspris 2019
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2560 x 1440, 1,28 MB
    Download
  • Lolland Kommunes Integrationspris går til Scandlines
    Lolland Kommunes Integrationspris går til Scandlines
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • NFH og Scandlines fortsætter et stærkt samarbejde

    NFH og Scandlines fortsætter et stærkt samarbejde

    Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) og Scandlines har en fælles interesse i at sætte Lolland-Falster på landkortet. Derfor forlænger partnerne deres samarbejdsaftale med to år.