Pressemeddelelse -
Nye coffeeshops på Scandlines’ færger
Scandlines indfører nye kaffeprodukter og coffeeshops ombord på sine færger. Det sker
i samarbejde med Selecta, en af Europas førende virksomheder inden for kaffemaskiner
og automater.
Scandlines kan nu tilbyde sine rejsende en endnu mere udsøgt kaffepause på deres vej sydpå. I samarbejde med Selecta, som er en af Europas største virksomheder inden for kaffemaskiner og automater, etablerer rederiet nye coffeeshops samt kaffe- og snackautomater på sine færger. I de nye coffeeshops, som alle bærer navnet ”MioFino”, kan man ud over friskmalet kvalitetskaffe også få populære kaffevarianter som cappuccino, caffé latte og latte macchiato.
De nye ”MioFino-coffeeshops” vil i løbet af i år være at finde på alle Scandlines’ færger på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock, Trelleborg-Sassnitz og Trelleborg-Rostock. Men rejsende har allerede nu mulighed for at teste de første nye coffeeshops på færgerne ”Prins Richard” og ”Prinsesse Benedikte” mellem Rødby og Puttgarden. I øjeblikket er det nye system også ved at blive installeret på færgen ”Tycho Brahe” på ruten Helsingør-Helsingborg. Om kort tid følger færgerne ”Deutschland” og ”Schleswig-Holstein” efter.
”Med installationen af MioFino-coffeeshops ønsker vi ikke alene at tilbyde vore kunder bedre kaffeprodukter, men også at skabe en hyggeligere stemning ombord på færgerne. De rejsende er tydeligt begejstrede for vores nye produkt. Kaffesalget ombord er således allerede steget mærkbart”, siger kommunikationschef i Scandlines Frank-Michael Havemann.
Related links
Emner
Kategorier
Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.
I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.