Gå til indhold
Scandlines præsenterer grøn agenda for tysk transportudvalg

Pressemeddelelse -

Scandlines præsenterer grøn agenda for tysk transportudvalg

Onsdag den 2. november 2016 tog Scandlines imod transportudvalget fra den tyske Forbundsdag og præsenterede i den forbindelse rederiets grønne agenda.

Scandlines er allerede nået langt på den grønne rejse og råder i dag over verdens største hybridflåde. Alene på Rødby-Puttgarden har Scandlines investeret over 25 MEUR i grønne tiltag. Rejsen stopper dog ikke med hybridsystemet; Scandlines har allerede en klar plan for emissionsfri færgedrift.

Onsdag den 2. november 2016 havde det tyske transportudvalg under ledelse af parlamentsmedlem Martin Burkert (SPD, det tyske socialdemokrati) valgt at lægge vejen forbi Scandlines’ kontor i forbindelse med et todages besøg i København. Udvalgsmedlemmerne udviste stort interesse for rederiets innovative planer.

Formanden for de tyske statsrevisorer og medlem af transportudvalget Bettina Hagedorn (SPD) havde allerede inden mødet udtrykt ønske om at høre mere om Scandlines’ grønne tiltag. Der opstod en god og livlig diskussion på mødet om alternative transportmuligheder på Femern Bælt.

”Hybridsystemet er nøglen til vores grønne strategi. Med vores erfaring og ekspertise inden for batteridrift i stor skala sætter vi kursen mod vores mål – emissionsfrie færger,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO hos Scandlines. ”Det glæder mig meget, at det tyske transportudvalg er så interesseret i at høre mere om emissionsfri færgedrift, der er langt mere miljøvenlig end en Femern-tunnel.”

Ud over Martin Burkert og Bettina Hagedorn deltog:

  • Parlamentsmedlem Hans-Werner Kammer, CDU/CSU (det tyske konservative parti)
  • Parlamentsmedlem Gero Storjohann, CDU/CSU (det tyske konservative parti)
  • Parlamentsmedlem Herbert Behrens, Die Linke (tysk venstrefløjsparti)
  • Parlamentsmedlem Dr. Valerie Wilms, B90/Die Grünen (tysk miljøparti)

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines står som symbolet på et historisk og tæt samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Sverige siden 1872. Under navnene Scandlines og Scandlines Helsingør-Helsingborg markedsføres i dag tre korte færgeruter med høj kapacitet og frekvens samt en grøn vision for fremtiden. Kerneforretningen består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for kunderne om bord på færgerne såvel som i Scandlines’ butikker.

Fordelt på over 90.000 afgange på 12 færger transporterede Scandlines i 2015 i alt 15 millioner passagerer, 3,3 millioner personbiler, 900.000 fragtenheder og 65.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

  • M/F Prins Richard
    M/F Prins Richard
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3456, 31,1 MB
    Download
  • Scandlines HYBRID FERRY
    Scandlines HYBRID FERRY
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1575, 2,48 MB
    Download
  • Scandlines - Der er noget ved at sejle
    Scandlines - Der er noget ved at sejle
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3456, 6,49 MB
    Download
  • Scandlines Hybrid Ferry - BorderShop Puttgarden
    Scandlines Hybrid Ferry - BorderShop Puttgarden
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3877 x 2906, 7,7 MB
    Download
  • M/F Deutschland Rødby
    M/F Deutschland Rødby
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2362 x 1350, 2,08 MB
    Download
  • Scandlines præsenterer grøn agenda for tysk transportudvalg
    Scandlines præsenterer grøn agenda for tysk transportudvalg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Scandlines på Fehmarnbelt Days 2016

    Scandlines på Fehmarnbelt Days 2016

    Scandlines øser af sine mere end 50 års erfaring på Femern Bælt og giver et indblik i rejsen fra konventionelle dieselelektriske færger via hybridfærger til emissionsfrie færger.