Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Scandlines sætter nyt krydderi på restaurantkonceptet

Scandlines’ relancering af Steaks & Seafood-restauranterne på rederiets færger mellem
Gedser og Rostock samt Rødby og Puttgarden. Prisfaldene på op til 30 procent skyldes blandt andet bedre priser fra restauranternes leverandører.

Der er intet nyt i, at passagererne på Scandlines’ færger mellem Danmark og Tyskland kan sætte tænderne i en mør bøf eller en saftig salat, når de går om bord i menuen på Steaks & Seafood-restauranterne. Men ambitionsniveauet er højt hos Scandlines, og med en relancering af menukortet, der blandt andet omfatter lavere priser, større udvalg og fortsat høj kvalitet, er rederiet nu parat til at tage konkurrencen op med restauranterne på land. Prisfald på op til 30 procent skal nemlig gøre det attraktivt for både turister og lokalbefolkning at nyde en af de mange lækre retter, mens Østersøens bølger passerer forbi uden for vinduet.

”Det er lykkedes os at forhandle os frem til bedre priser med vores leverandører uden at gå på kompromis med kvaliteten i køkkenet. Og netop madens høje kvalitet og det udvidede menukort giver os forhåbninger om, at folk får endnu større lyst til at kombinere færgeudflugten med en tur i Steaks & Seafood. Med fornyelsen af konceptet håber vi naturligvis også, at flere lokale beboere omkring Rødby og Gedser vil bruge os som alternativ til områdets øvrige restauranter”, siger Catering Manager hos Scandlines, Niels Hoff.

Blandt de nye retter på menukortet er en grilltallerken med tre slags kød, en Hawaii-burger og en Scandlines-burger. Samtlige hovedretter findes i børneudgaver til halv pris inklusiv buffet. Til alle børneretterne hører også en aktivitetspakke, så mor og far kan nyde deres mad i fred og ro, mens børnene hygger sig.

Medlemmer af Scandlines’ Shopping Klub har gratis adgang til færgeoverfarterne, hvis de er til fods. Det koster ikke noget at melde sig ind i klubben, og indmelding kan ske på www.scandlines.dk. For landgangspassagerer, der ikke er medlem af Shopping Klubben, koster en endagsreturbillet 42,- kroner.

Se det nye menukort på www.scandlines.dk. Ring 54 65 70 16 for bordbestilling på Steaks & Seafood på færgeoverfarten Rødby-Puttgarden og 54 65 72 26 for bordbestilling på Steaks & Seafood på overfarten Gedser-Rostock.

For yderligere information kontakt Niels Hoff, Catering Manager Rødby-Puttgarden/Gedser-Rostock, på mobil 20 46 38 39 eller e-mail niels.hoff@scandlines.com. 1


Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines
Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer vi en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2011 transporterede vi 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på vores ruter Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt