Gå til indhold
Scandlines tager imod Schleswig-Holsteins Økonomiudvalg

Pressemeddelelse -

Scandlines tager imod Schleswig-Holsteins Økonomiudvalg

Scandlines har givet Økonomiudvalget fra landdagen i den tyske delstat Schleswig-Holstein en opdatering om den aktuelle udvikling på Femern Bælt samt om fremtidige udfordringer for rederiet.

Økonomiudvalget fra landdagen i Kiel var fra den 20. til den 23. april 2015 på delegationsrejse til København og besøgte både på ud- og hjemrejsen rederiet Scandlines. På udturen fra Puttgarden til Rødby fremlagde CEO Søren Poulsgaard Jensen om bord på færgen rederiets aktuelle tal, data og udfordringer for politikerne. På hjemturen fra Rødby til Puttgarden blev Scandlines’ innovative hybridsystem præsenteret for politikerne.

„Vi er meget stolte af, at vi med vores hybridsystem allerede i dag kan reducere CO2-udledningen med op til 15 procent. Det er også et vigtigt skridt på vejen til helt emissionsfrie færger. Det er vigtigt for os at se, at de ansvarlige politikere fra Schleswig-Holstein bakker os op i denne sag,“ siger Søren Poulsgaard Jensen.

Scandlines meldte også klart ud om den faste forbindelse på Femern Bælt: Scandlines sejler videre med moderne færger, også efter at en tunnel måtte åbne.

„Hvis bare statens virksomhed ikke misbruger sin ubegrænsede statsstøtte, sejler vi videre – vi er klar til at udfordre tunnellen prismæssigt,“ udtaler Søren Poulsgaard Jensen. „Jeg er især glad for at se, at alle partier er åbne over for at give lige adgang til tunnel og færge på både dansk og tysk side,“ siger Søren Poulsgaard Jensen afslutningsvist.

Related links

Emner

Kategorier


Om Scandlines

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et stort europæisk færgerederi. På tre korte færgeruter med høj frekvens og kapacitet mellem Danmark, Sverige og Tyskland leverer Scandlines en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Hovedfokus i alle Scandlines’ aktiviteter er at skabe værdi for vores kunder om bord på færgerne såvel som i vores BorderShops.

I 2014 transporterede Scandlines 11,1 millioner passagerer, 2,5 millioner personbiler, 700.000 fragtenheder og 50.000 busser på ruterne Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Kontakt

Anette Ustrup Svendsen

Anette Ustrup Svendsen

Pressekontakt Head of Corporate Communications +45 26 777 000 (kan ikke modtage sms)

Relateret materiale

Det starter med en sejltur

Scandlines er et moderne og innovativt rederi med en grøn vision for fremtiden. Vi har en stolt kultur baseret på et stærkt dansk-tysk samarbejde og en maritim historie, som rækker tilbage til 1872.

Scandlines driver to færgeruter med høj kapacitet og frekvens. Seks af vores syv færger er hybridfærger, og to er desuden udstyret med et innovativt rotorsejl – og det bidrager til at gøre vores færger grønnere.

Vores kerneforretning består i at levere en effektiv og pålidelig transportservice til både passagerer og fragtkunder. Fokus i alle vores aktiviteter – uanset om det er om bord på vores færger eller i vores BorderShops – er at give vores kunder en god oplevelse.

Med 39.000 afgange fordelt på syv færger transporterede Scandlines i 2022 tæt på 6,1 millioner passagerer, 1,6 millioner personbiler og over 750.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.