Pressemeddelelse -

​Ny områdechef til Scania Finans

Carsten Dyhr (52) er blevet ansat hos Scania Finans som ny områdechef med markedsansvar for Nord- og Midtjylland. I denne stilling skal han - med base hos Scania i Århus - rådgive Scanias kunder om mulighederne for finansiel og operationel leasing samt lastbilforsikring.

Carsten Dyhr har mange års erfaring fra leasing- og transportbranchen, blandt andet hos Jyske Finans A/S, hvor han i 20 år har beskæftiget sig med finansiering til personbils- og varebilskunder og købere af tungt transportmateriel. De seneste 5 år har han været ansat som key account manager hos it-firmaet CDK Global.

- Jeg synes, at det er en spændende udfordring at hjælpe kunden med at finde den løsning, der passer præcis til virksomhedens behov, hvilket er muligt med det brede produktprogram, Scania tilbyder, fortæller Carsten Dyhr.

Fakta om Scania Finans

  • Mere end hver 3. nysolgte Scania er finansieret gennem Scania Finans.
  • Scania tilbyder både finansiel og operationel leasing til lastbilkunder.
  • Fordelen ved at finansiere via Scania Finans er, at vognmanden kan få flere serviceydelser med i købet, bl.a. en serviceaftale. Dermed kender han sine udgifter igennem hele finansieringsperioden.
  • Scania lancerede i starten af 2014 et eget forsikringskoncept til lastbiler i Danmark. Med en Scania Lastbilforsikring får kunderne dækket alt fra ansvars- og kaskoforsikring til driftstab, fragtføreransvar og chaufførforsikring. 

Emner

  • Ansættelse, kollektivaftale

Kategorier

  • scania
  • finansiel leasing
  • rådgivning
  • finansiering lastbiler
  • operationel leasing
  • forsikring
  • lastbiler

Regions

  • Midtjylland

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser, og er en del af bilkoncernen Volkswagen Group, som består af 10 brands fra 7 europæiske lande.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med  reparation og service af store køretøjer, salg og marketing, serviceaftaler, reservedele, teknik, IT, HR, finansiering, økonomi og chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale