Pressemeddelelse -

Spar brændstof med Scania Optimise - eller få pengene igen

Scania Optimise er en hurtig genvej til markante brændstofbesparelser. Der er allerede så gode erfaringer med konceptet, at Scania lover ”no cure, no pay”, hvis ikke de opnåede brændstofbesparelser dækker kundens investering.

Scania Optimise er baseret på udvikling og optimering af chaufførens kørestil. Scanias erfaringer viser, at brændstofforbruget typisk reduceres med 10 % via personlig træning, og at brændstofbesparelsen efterfølgende fastholdes gennem den coaching og opfølgning på chaufførens kørestil, der indgår i Optimise-pakken.

Udsigten til de 10 % besparelse på brændstofkontoen skal ses i forhold til, at investeringen i Scania Optimise typisk kun udgør ca. 1,5 % af brændstofbesparelsen. Tallene har gjort indtryk hos HF Transport A/S i Hirtshals, der dagligt disponerer over 22 lastbiler og ca. 80 trailere til transport af levende og forarbejdede fisk samt fiskeolie, foder og gylle. Her har man netop investeret i Scania Optimise-pakken for otte chauffører, der bemander virksomhedens nyeste Scania lastbiler, heraf fire splinternye Scania R 520 Euro 6-trækkere og containerbiler.

1 million liter diesel

- 90 % af vores transporter udføres i Danmark og 10 % i det øvrige Skandinavien, så vogntogsvægten ligger ofte på de maksimale 50-54 tons. Vores lastbiler bruger ca. 1 million liter dieselolie om året, så bare en lille reduktion af brændstofforbruget vil få stor betydning for vores bundlinje, fortæller logistikchef Kent Frydkjær fra HF Transport.

- Vores chauffører er både erfarne, dygtige og ansvarlige. Vi er alligevel overbeviste om, at de kan køre endnu mere økonomisk, når de præsenteres for driftsdata fra deres egen kørsel og efterfølgende coaches i den mest optimale kørestil baseret på deres individuelle præstationer, fastslår han.

- Vi lægger ud med Scania Optimise-pakken til en tredjedel af vores chauffører. Når det forhåbentlig viser sig at være en god investering, vil vi udvide konceptet til resten af chaufførerne i takt med den fornyelse af vognparken, som vi er i gang med, tilføjer Kent Frydkjær.

Fundamentet for udviklingsforløbet er chaufførens egne driftsdata for brændstofforbrug, hastighed, bremsemønstre, tomgangstid, accelerationer mv. Alle nye Scania på det danske marked er siden sommeren 2013 udrustet med Scania Communicator kommunikationsenhed som standard. Dermed kan lastbilens driftsdata og chaufførens kørestil udlæses trådløst og overføres til Scanias erfarne Driver Coaches for efterfølgende analyse.

2.000 chauffører på skolebænken

- Brændstof udgør ofte den største post på budgettet ved lastbiltransport, så selv få procents besparelser kan løbe op i store beløb, siger Erling Petersen, der er ansvarlig for Scania Driver Academy.

- Ved at basere vores undervisning og coaching af chaufførerne på en præcis analyse af både transportvirksomhedens samlede driftsdata og chaufførernes kørestil kan vi lægge en individuel plan for hver enkelt chauffør, fortæller Erling Petersen.

- Vi har nu tilbudt chaufførundervisning og -coaching på Scania Driver Academy i mere end fire år, og har haft over 2.000 chauffører på skolebænken. Vi har endnu ikke oplevet, at chaufførerne ikke reducerer brændstofforbruget med mindst 3-4 %, så derfor er vi heller ikke blege for at love kunderne en kreditnota på deres investering i Scania Optimise, hvis vi ikke formår at forrente deres investering, tilføjer Erling Petersen.

Det er servicesælger Michael Søndergaard fra aut. Scania-forhandler Im. Stiholt A/S i Aalborg, der har skræddersyet Scania Optimise-pakken til HF Transport, mens salgschef Jens Holger Pedersen har stået for salg og levering af de nye Scania.

Emner

  • Transport

Kategorier

  • scania
  • miljø
  • uddannelse
  • lastbilchauffører
  • vognmand
  • spar diesel
  • vognmænd
  • lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale