Pressemeddelelse -

Intelligent system skal sikre god indlæring og energieffektivitet i Niels Bohr Bygningen

Schneider Electric vinder udbuddet om bygningsautomatik på Niels Bohr Bygningen og indgår dermed aftale med Instalaciones Inabensa, der leverer entreprisen for VVS og ventilation. Den lyder på en intelligente løsning, der skal sikre optimalt indeklima, energieffektivitet og fremtidssikre rammer om forskere og studerede på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Løsningen bygger på en tæt integration mellem en række systemer via Schneider Electrics automationsplatform SmartStruxure.

Om to år kan 1000 forskere og 4000 studerende flytte ind i Niels Bohr Bygningen - et nyt, stort laboratorie- og undervisningsbyggeri under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor der bliver kræset for indeklimaet. Det kræver intelligent bygningsstyring, som Schneider Electric skal stå for i det ambitiøse byggeri efter at have vundet udbuddet om bygningsautomatik.

- Det er et projekt, vi er meget stolte af, og vi glæder os til at skabe fantastiske rammer for både forskere og studerende, så indeklima og komfort danner et perfekt grundlag for indlæring og innovation. Derudover ser vi ordren som en bekræftelse af vores målrettede indsats inden for intelligent bygningsautomation på universiteter og i uddannelsessektoren generelt, siger Peter Giliamsen, der er Sales- og Key Account Manager hos Schneider Electric.

Intelligent integration
Behovet for intelligent bygningsstyring vokser konstant, og der stilles stadig større krav til indeklima, energieffektivitet og fleksibilitet i de tekniske installationer. Det kræver stor integration mellem de tekniske brugerflader og systemer.Derfor skal Niels Bohr Bygningen styres af Schneider Electrics åbne og skalerbare automationsløsning SmartStruxure, som er med til at fremtidssikre det ambitiøse byggeri. SmartStruxure-løsningen integrerer individuellesystemer som IBI, der er baseret på en KNX-løsning fra Schneider Electric samt funktioner somvarme, ventilations- og køleautomatik baseret på BACnet MSTP-standarden.

- Moderne bygninger skal ikke bare fungere optimalt ved åbningen, men være gearet til en fremtid med ændrede behov og krav. Vi har sørget for at Niels Bohr Bygningen bliver styret af et intelligent system, der kan ændres og tilpasses løbende, når der er behov for det. Det gør det nemt at fastholde en effektiv drift, selvom forbrugsmønstrene ændrer sig.Vores primære opgave har været at give Niels Bohr Bygningen det bedste fundament for omkostningseffektiv drift i hele bygningens livscyklus, forklarer Lars Hansen,Regionschef i Schneider Electric Danmark med ansvar for service- og projekt i Østdanmark.

Byggeriet er et led i regeringens investeringsplan for modernisering af universiteterne og opføres af Bygningsstyrelsen. Projektet er et af Bygningsstyrelsen største i 10 år og bygges på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro på begge sider af Jagtvej i København. Det nye byggeri er på ca. 52.000 m2 og samler hovedparten af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets aktiviteter som bl.a. matematik, datalogi, kemi og fysik. Efter planen skal Niels Bohr Bygningen stå færdig ved udgangen af 2016.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • knx
  • energibesparelser
  • indeklima
  • bygninger
  • bms

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale