Mentorer søges til at bryde ensomhed og give livsglæde

Mentorkorpset giver livsglæde

Som løsning på den udfordring iværksatte Specialisterne Mentorkorpset i 2020. Sebastian Biltz, tovholder for Mentorkorpset, understreger at vi har et særligt ansvar for at sikre os, at vores medarbejdere har det godt.

”Vi blev opmærksomme på at vores konsulenter, især dem der blev sendt hjem, udtrykte ensomhed og at der ikke var nogen at tale med. Som arbejdsgiver har Specialisterne et socialt ansvar for sine medarbejdere. Og derfor blev det klart for os, at vi skulle gøre noget.”

Mentorkorpsets frivillige mentorkorps er en vigtig del af løsningen. Men vi har brug for flere mentorer, der kan afsætte 2-8 timer om måneden til at være sammen med deres mentee – medarbejdere hos Specialisterne.

En mentor skal ikke være autismeekspert. Det vigtigste er, at de kan lytte, være empatiske og ikke mindst hygge sig med mentee.
Sebastian understreger: ”Det er ikke sådan at der er faste mål, vi skal nå. Det vigtigste er at være nysgerrig på den anden og lytte til, hvilke udfordringer de har i dagligdagen. Er der noget, de ønsker at ændre? Eller er det vigtigste bare at have en, man kan tale med?”

Sebastian forklarer, at det ikke kun er mentee, der får noget ud af det. ”Flere mentorer har fortalt os, at de selv bliver gladere af at øge livskvaliteten for et andet menneske. Samtidig har vores autistiske medarbejdere unikke perspektiver, der tit giver vores mentorer mulighed for at se verden på nye måder.”

Autistiske mennesker er passionerede omkring deres ekspertiseområder, og den begejstring smitter. Det kan give nye perspektiver på livet, når man møder et menneske, der er dybt engageret i et emne, man normalt bare tager for givet. Om det så er mos-arter, brutalistisk arkitektur eller techno, så er mange autistiske mennesker glade for at dele dybden i deres viden. Og som mentor får man en chance for at tage del i den begejstring.

Under corona bliver det primært til gåture rundt i de grønne områder i Ballerup, men Sebastian forestiller sig, at der kommer mange andre aktiviteter på programmet, når det bliver muligt igen. Det kan både være at dyrke sport, se film, spille minigolf og brætspil eller kulturelle oplevelser.

Som mentor bliver man klædt godt på til opgaven. Efter et informationsmøde og en samtale med Sebastian får man et introkursus, hvorefter Sebastian matcher mentoren med en mentee. Efter det første møde mellem de to, taler Sebastian med dem begge for at sikre sig, at det er et godt match.

Når først man har været igennem introprocessen, ser Sebastian gerne, at man forpligter sig til at være mentor i 12 måneder:
”Vores autistiske medarbejdere har brug for tid til at opbygge en relation, og samtidig er forandringer noget, der tager meget energi.”

Sebastian har også mentormøder i kikkerten. Her mødes mentorerne både for at få supervision og for at have socialt samvær med de andre mentorer. Han understreger, at mentorerne ikke står alene, for han er altid åben for sparring. Det kan være, hvis en mentee har en krise, eller hvis der er noget andet, man er i tvivl om.