Pressemeddelelse -

Stor opbakning i SE til fusion med Nyfors

SE’s repræsentantskab tog torsdag aften et afgørende skridt mod at skabe et af landets største og mest toneangivende energi- og teleselskaber. Med 90 % stemmer for en fusion med nordjyske Nyfors, var der stor opbakning til bestyrelsens indstilling. Nu ser SE frem til at repræsentantskabet i Nyfors bekræfter deres godkendelse fra oktober, hvorefter selskaberne må afvente konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Det var med et overvældende flertal, at repræsentantskabet i SE torsdag aften i Vojens Hallerne sagde ”ja tak” til fusionen af de to selskaber. Tilbage i oktober afholdt Nyfors deres første repræsentantskabsmøde, hvor næsten 80 % bakkede op om fusionen. Den opbakning skal de nu bekræfte på deres andet og sidste ekstraordinære repræsentantskabsmøde den 21. december.

”Jeg er utrolig glad for og stolt over den store opbakning til fusionen, som SE’s repræsentantskab her til aften har givet udtryk for. I SE har vi en stærk kultur med mange, sunde drøftelser om stort og småt, men når de store linjer endelig skal tegnes, står vi sammen og løfter i flok,” udtaler Jens Bahne Jørgensen, bestyrelsesformand for Syd Energi a.m.b.a. og uddyber, at der forud for dette ekstraordinære repræsentantskabsmøde har været afholdt 11 decentrale møder, hvor repræsentantskabet i mindre forsamlinger har haft mulighed for at spørge bestyrelse og direktion om fusionens mange detaljer.


En fusion der rummer spændende perspektiver for alle parter

Nyfors har i dag ca. 45.000 andelshavere og SE har ca. 275.000 andelshavere. En fusion vil skabe et andelsselskab, der forener Syddanmark og Nordjylland i et fællesskab mellem 320.000 andelshavere. Dette skal være grundstammen for en endnu stærkere udfordrer på såvel energi- og klima-markederne, som på tv- og bredbåndsmarkederne. En udfordrer der vil kæmpe for mere bæredygtig energi og bedre digital kommunikation til gavn for både familier og virksomheder i hele Danmark:

Vi ser utrolig store muligheder i en fusion mellem Nyfors og SE. Vi står over for et nyt el-marked med helt nye spilleregler, en ny regulering af de danske el-netselskaber og ikke mindst et tv- og bredbåndsmarked i hastig forandring. Ændringerne vil komme til at skabe meget større kompleksitet i vores selskaber, men de rummer også store strategiske muligheder. For os at se er det klare svar, for at imødekomme denne udvikling, at styrke vores effektivitet og konkurrencekraft gennem stordrift og skala, samt at øge vores evne til at kunne investere i den strategiske udvikling”, udtaler Jens Bahne Jørgensen.


Også hos Nyfors var glæden stor

Nyheden om den store opbakning til fusionen i SE’s repræsentantskab blev modtaget med stor glæde af Henning Krabbe, der er bestyrelsesformand i Nyfors a.m.b.a.

”Jeg er rigtig glad for den store opbakning til fusionen i det syddanske, og jeg ser frem til, at vi forhåbentlig kan slå to streger under vores egen godkendelse fra oktober måned, når vi afholder vores anden behandling af forslaget på årets sidste repræsentantskabsmøde lige inden jul,” siger Henning Krabbe, bestyrelsesformand i Nyfors a.m.b.a. Og han fortsætter:

”Jeg er overbevist om, at vore selskaber i fællesskab er i stand til at skabe en særdeles stærk regional og national muskel, der kan investere i både vores kunders og vores selskabers fremtid, ligesom vi også vil kunne investere i det samfund, vi er en del af. For vi har en ambition om at etablere og udvikle regionale vækstcentre, sådan at hele det danske samfund kan udvikle sig i en sund balance.”


Fakta om afstemningen

For at fusionen kunne godkendes af SE’s repræsentantskab krævede det to tredjedels-flertal

277 stemmeberettigede repræsentantskabsmedlemmer var mødt frem

248 stemte for en fusion

28 stemte imod en fusion


For yderligere spørgsmål

Bestyrelsesformand Jens Bahne Jørgensen, SE, tlf. 3034 8972 og bahne@bbsyd.dk

Adm. direktør Niels Duedahl, SE, tlf. 2922 8508, og niels@se.dk

Bestyrelsesformand Henning Krabbe, Nyfors, tlf. 4033 9956 og henning@familienkrabbe.dk

Adm. direktør Henrik Mentz, Nyfors, tlf. 2046 6027 og hm@nyfors.dk

Related links

Emner

  • Virksomhed, generelt

Regions

  • Syddanmark

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jens Bahne Jørgensen

Bestyrelsesformand Syd Energi a.m.b.a. (SE) 3034 8972

Niels Duedahl

Adm. direktør Syd Energi a.m.b.a. (SE) 2922 8508

Henning Krabbe

Bestyrelsesformand Nyfors a.m.b.a. 4033 9956

Henrik Mentz

Adm. direktør Nyfors a.m.b.a. 2046 6027

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Relateret materiale