Gå til indhold
Systematic ruller kode ud med lynets hast

Nyhed -

Systematic ruller kode ud med lynets hast

Systematic bruger en ny metode til at automatisere drift, implementering og overvågning eller, som teamet siger: ”vi lægger skinnerne mens toget kører”.

Systematic medvirker i et sponsoreret indlæg om Site Reliability Engineering på computerworld.dk

Site Reliability Engineering handler grundlæggende om at sætte udviklere til at løse driftsopgaver. Som regel er målet fuldt automatiseret overvågning eller implementering af opdateringer på et system, der er i drift.

”SRE-teamet løser opgaver på tværs af forskellige systemer og sprog ved at kombinere softwareudvikling med løsning af meget specifikke driftsopgaver og de kan se resultatet af vores arbejde med det samme. Man kan sige, at vi lægger skinnerne, mens der er damp på lokomotivet ”, forklarer Jesper Skelmose Mathiassen.

Ofte hører udviklere og operatører kun om problemer, når kernefunktioner i et system holder op med at arbejde. Et eksempel er, hvis borgere over hele landet pludselig ikke kan låne bøger fra biblioteker. Hvis du derimod bruger SRE som udgangspunkt for at inkorporere målrettet overvågning, bliver du - med realtidsmålinger i hånden - hurtigt opmærksom på, at bogudlånene pludselig begynder at tage lidt længere tid end normalt. Det giver et grundlag for rettidig målretning af analyse og fejlkorrektion.


Related links

Kontakt