Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Covid-19: Systematic er gået fra central til decentral drift på to dage

Systematics CEO Michael Holm sender stor tak til sine medarbejdere, som har knoklet for at sikre fortsat drift af softwarevirksomheden på trods af Covid-19 krisen.

"Da regeringen besluttede at lukke landet ned, havde vores interne it-funktion allerede været i gang med at undersøge, hvad der skulle til, for at vi kunne tilbyde hjemmearbejdsplads til stort set alle vores medarbejdere verden over. Derfor var vi ret skarpe på, hvad der skulle til, hvis situationen blev forværret, som den blev i Danmark onsdag aften", siger Systematics CEO, Michael Holm.

Virksomheden leverer kritiske softwareløsninger til blandt andet sundhedssektoren, politi og forsvar, hvilket medfører et særligt fokus på at sikre stabil drift af virksomhedens løsninger. Selvom virksomhedens beredskab var på plads, så er direktøren alligevel glad og lettet over, at missionen ser ud til at være lykkedes:

"Jeg er meget imponeret over, at det på to dage lykkedes os at gå fra central til decentral udvikling af al vores software uden større problemer. Medarbejderne i Systematic har haft stor forståelse for situationens alvor og er gået sammen om at løse opgaven. Det er jo ikke kun et spørgsmål om at sikre driften, men også at beskytte medarbejderne mod smitte og begrænse udbredelsen af Covid-19. Vi har haft nogle lange og hektiske dage, hvor især vores interne it-funktion har haft travlt med sikre kapacitet nok, til at mange pludselig arbejder hjemme", siger Michael Holm, der anslår, at op mod 800 ”systemater” vil arbejde derhjemme fra mandag den 16. marts.

Systematic har kontorer i 11 lande fordelt over hele kloden, hvoraf de to største er hovedkontoret i Aarhus og udviklingscenteret i Rumænien.

Læs om Systematics håndtering af Coronavirus Covid-19.

Emner


Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Kontakt