Gå til indhold
Polens pansrede styrker får dansk forsvarssoftware sine i nye kampvogne

Pressemeddelelse -

Polens pansrede styrker får dansk forsvarssoftware sine i nye kampvogne

Med i sine nyindkøbte Abrams kampvogne får Polen Systematics kommando-kontrolsystem, SitaWare, som i bred udstrækning anvendes af NATO- og NATO-partnerlande og gør det lettere for allierede at dele data og samarbejde.

Polen har udvidet sine pansrede styrker med købet af 116 M1A1 og 250 M1A2 SEP V3 Abrams kampvogne samt en række støttekøretøjer, som alle får installeret Systematics kommando-kontrolsystem SitaWare Frontline.

SitaWare Frontline giver soldater i køretøjer et avanceret, visuelt overblik over terræn og tropper – både egne, allierede og fjendtlige og gør det samtidig muligt at kommunikere og dele efterretninger med øvrige enheder og kommandostationer.

"Polens anskaffelse af SitaWare gør det lettere for forsvaret at øge samarbejde og interoperabilitet med de mange NATO-medlemsstater, som ligeledes anvender SitaWare. Men når det er sagt, så kan SitaWare også kommunikere med andre tilsvarende systemer, da løsningen er baseret på åben arkitektur og har et brugervenligt design, der gør det nemt at udveksle data mellem allierede. Det er en stor styrke for Europas sikkerhed, at flere lande nemt kan koordinere deres indsatser og styrker, og dermed reagere, hurtigt og koordineret på sikkerhedstrusler,” siger Michael Jungen, Business Development Manager hos Systematic.

Ved at anskaffe et standardsoftwareprodukt som SitaWare kan Polens forsvar hurtigt tage systemet i brug. Det store antal brugere i Europa og NATO-alliancen er med til at sikre, at softwarens levetid og udvikling fortsætter i mange år fremover.

Udover softwaresystemet i køretøjerne, leverer Systematic også uddannelse, projekt- og integrationsstøtte i samarbejde med den amerikanske hovedleverandør Leonardo DRS.

Fakta om SitaWare-suiten

Systematics C4ISR*-løsning, SitaWare er et kommando-kontrolsystem, som leverer et detaljeret overbliksbillede over styrker, infrastruktur, terræn og bygninger i et givent område, og gør det muligt at dele informationer, planlægge, koordinere og kommunikere effektivt mellem militære enheder og værn.

SitaWare kan anvendes på land, til søs, i luften, i rummet og i cyberspace, mellem alle værn og mellem nationer. Systemet integrerer militære kommunikationsnetværk, overvågningssystemer og måludpegning med analyse og beslutningsstøttefunktioner og anvender kunstig intelligens til databehandling. Det er bygget med en åben arkitektur, hvilket gør det nemt at integrere med andre løsninger, lige som brugerne kan oprette egne plug-ins og add-ons, som passer til deres missions- og opgavekrav.

I SitaWare Suiten indgår bl.a:

SitaWare Headquarters bruges af chefer i faste eller mobile hovedkvarterer og i fælles operationscentre.
SitaWare Frontline er et battle management system, som anvendes på en tablet, der monteret i køretøjer.
SitaWare Edge bruges på en mobiltelefon af infanterisoldater på landjorden.
SitaWares åbne arkitektur gør det muligt for brugerne at oprette egne plug-ins og add-ons som passer til deres missions- og kapacitetskrav.
SitaWare Aspire er en digital trænings-, simulerings- og uddannelsesplatform, som giver realistisk, praktisk erfaring med at anvende SitaWare-suiten.
SitaWare Insight, som håndterer indsamling og lagring af data og leverer efterretningsoplysninger.

Det senest tilføjede modul til suiten er SitaWare Battlefield Health, der håndterer sundhedsdata og opgaver vedrørende soldaterne - fra indkaldelse til udsendelse og som hjemvendte veteraner.

SitaWare bruges af cirka 50 lande verden over – herunder de fleste større NATO-lande og NATO-partnerlande bl.a. Australien, Danmark, Finland, Tyskland, Letland, New Zealand, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA.

* C4ISR: Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance.

Emner

Kategorier


Systematic blev grundlagt i 1985 og udvikler software og systemløsninger til kunder i både den offentlige og private sektor. Fælles for Systematics kunder er behovet for at integrere, sammenligne og analysere store mængder af komplekse data og generere et overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger baseret på et solidt fundament - ofte i kritiske situationer.

Systematics softwareløsninger anvendes bl.a. inden for forsvar, politi, beredskab, offentlig administration samt sundheds-, forsynings- og uddannelsessektoren.

I dag er virksomheden Danmarks største privatejede softwarefirma med løsninger solgt til kunder i over 50 lande. Mere end 1 million mennesker over hele verden bruger hver dag Systematics løsninger og services.

Systematic har cirka 1.100+ ansatte og hovedsæde i Aarhus. Derudover har virksomheden kontorer i København, Australien, Canada, Finland, Tyskland, New Zealand, Sverige, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Rumænien og USA.

www.systematic.com.

Kontakt

Maia Lindstrøm Sejersen

Maia Lindstrøm Sejersen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 4196 5013

Relateret materiale

SIMPLIFYING CRITICAL DECISION MAKING

Vi leverer pålidelige og brugervenlige it-løsninger og -produkter, som gør det nemt for vores kunder at træffe kritiske beslutninger baseret på et kvalificeret grundlag.

Siden etableringen i 1985 har Systematic udviklet sig til en international it-virksomhed, der fokuserer på fem kerneforretningsområder: Digitalisation, Healthcare, Defence, Intelligence & National Security og Library & Learning
Fælles for disse forretningsområder er et behov for at kunne integrere, sammenstille og analysere store mængder komplekse data samt skabe et overblik, som muliggør kvalificeret beslutningstagning - ofte i kritiske situationer.

Selvom vores kunder er bredt repræsenteret inden for en række forskellige områder, er det, vi gør, faktisk ganske snævert fokuseret. Vi ser det som vores opgave at gøre komplicerede ting enkle, at videreudvikle de løsninger, som vores kunder allerede kender og stoler på, og at gøre alting lidt bedre – samtidig med at vi konstant udfordrer eksisterende arbejdsgange og teknologier.
Alt, hvad vi gør i Systematic, kommer til udtryk i vores fire brand values: Simplicity. Trust. Performance. Forward-thinking.

Systematic A/S
Søren Frichs Vej 39
8000 Aarhus C
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum