Nyhed -

Succes for egne penge

I Tandbud.dk er vi ved at revne af stolthed over at kunne fortælle, at vi er blevet nomineret til national finalist ved Nordic Startup Awards. Nomineringen skyldes, at vi har bygget Tandbud.dk op helt fra bunden med egne penge samt kompetencer, og formået at skabe en succesfuld virksomhed.

Én tand ad gangen

Tandbud.dk er blevet nomineret som national finalist i kategorien Best Bootstrapped. Siden starten i 2015 har Tandbud.dk været i rivende udvikling og hjulpet mere end 25.000 patienter i Danmark. Denne succes er bygget op helt fra bunden for egne penge, uden ekstern investering. Det har været et helt bevidst valg at starte op på den måde, for at skabe præcis Tandbud.dk’s dna som vi mente det skulle være, en “tand" ad gangen.

“Det har også gjort det nemmere i start-fasen at satse og teste markedet, uden bekymringen omkring at gøre det for andres penge,” fortæller Milo, idémageren og en af stifterne bag Tandbud.dk.

Vi har ramt et ømt punkt hos danskerne og det har givet pote

Det er sjældent med et smil at folk taler om at skulle en tur til tandlægen, da der ofte er en række ubehagelige parametre forbundet med besøget. Vi forsøger at skabe gennemsigtighed for patienterne, så de kan opleve større tryghed allerede hjemmefra. Patienterne er selvfølgelig glade, når vi kan spare dem penge, men ofte er trygheden i højsædet, når de kan træffe et oplyst valg af tandlæge både ud fra beliggenhed og bedømmelser fra andre patienter. Udviklingen i branchen er helt sikkert drevet af patienterne, som er blevet vant til gennemsigtighed fra andre brancher. Nu er turen så kommet til tandlægebranchen og danskerne elsker det.

Fornemt selskab

Til Nordic Startup Awards er der yderst spændende virksomheder i samtlige kategorier, og et bredt spænd af virksomheder og brancher er repræsenteret. Tandbud.dk er også kommet i fornemt selskab med andre lovende danske startups, såsom Sleeknote, Superb, Barberklingen samt MentorDanmark.

Som startup er det et stort skulderklap at blive udvalgt som finalist ved Nordic Startup Awards og en mulighed for at høste anerkendelse ikke kun i Danmark, men i hele Norden. Vi håber selvfølgelig på opbakning fra danskerne, så vi kan gå hele vejen.

Finalister findes på baggrund at stemmer

I første runde er Tandbud.dk blevet udvalgt som national finalist af en gruppe danske ambassadører bestående af en række prominente erhvervsfolk. Den endelige vinder i kategorien er den virksomhed med størst opbakning fra forbrugere, bagland og interessenter.

Så gå endelig ind og stem Tandbud.dk videre her: http://bit.ly/2tLCPB2

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • #nsawards
  • #nordicmade
  • tandbud.dk
  • nominering
  • danskfinalist
  • nsa
  • pr

Kontakt

Relateret materiale

  • Nu kan århusianerne spare penge på tandlægeregningen

    ​Smilets by har grund til at smile endnu større, da de nu kan spare penge på turen til tandlægen. Gennem en online portal kan århusianerne indhente tilbud på deres tandbehandling, eller få hjælp og vejledning til at finde en ny tandlæge.

  • Fra nye tænder til nyt job

    ​Hvad gør man når pengepungen er slunken efter 3 år på sygedagpenge og fortænderne pludselig knækker midt i jobsøgningsprocessen? Det var den realitet Susanne Dupont stod i sidste år, da hun var på vippen til at springe ud på jobmarkedet igen. Prisen hos tandlægen stemte ikke overens med hvad der var på kontoen, og at lande et job virkede umuligt uden fortænder.

  • 4 kosmetiske tand-trends du burde undgå

    Du kan få foretaget flere kosmetiske ændringer på dine tænder, som kan skade mere end de gør gavn. Læs mere om disse riskofyldte trends.

  • ​Hvad går Tandbud.dk ud på?

    Tandbud.dk er en online og uvildig tandlægeportal, der hjælper med at finde den helt rigtige tandlæge til dig. Vores ønske er at skabe gennemsigtighed for dig som patient ved at sammenligne tandlæger og tilbud på behandlinger på en let og overskuelig måde. Vi samarbejder med 120 klinikker i Danmark og har på nuværende tidspunkt hjulpet mere end 25.000 patienter.

  • 5 grunde til at folk lider af tandlægeskræk

    Mange folk lider af tandlægeskræk. Vores data viser, at cirka hver tredje der opretter sig på tandbud.dk, lider af en form for tandlægeskræk. Baggrunden for tandlægeskrækken kan være mange, vi har listet de 5 hyppigste grunde til tandlægeskræk.

  • 3 tips og facts om tænder og tandhygiejne

    ​På internettet kan man læse en masse forskellige tips og fakta omkring tandbørstning, mundhygiejne og generel tandpleje. Dog er mange af de ting, der bliver præsenteret som fakta, ofte det modsatte. I dette blogindlæg har vi kigget på 3 af de mere populære påstande for at se om de virkelig kan passe.