Pressemeddelelse -

Junior-abonnement imødekommer forældrenes internetbekymringer

En ny undersøgelse fra YouGov og Telia viser, at danske forældre bekymrer sig om forbrug og sikkerhed, når børnene får adgang til internettet.

Da YouGov tidligere på året spurgte forældre til børn under 15 år om, hvor gammel deres yngste barn var, da han/hun fik sin første mobiltelefon, var svaret 9 år. Samme undersøgelse viste, at tre ud af fire børn mellem 11 og 15 år har egen mobiltelefon.

Nu har analyseinstituttet i samarbejde med Telia fulgt op på undersøgelsen ved at spørge om, hvilke bekymringer forældrene har, når børnene via computer, tablets og ikke mindst smartphones slippes løs på internettet samt chat og sms.

Undersøgelsen viser, at forældre til børn i aldersgruppen 11-15 år er mest bekymrede for:

  •   at børnene skal komme i kontakt med voksne, der har skumle hensigter
  •   at de skal opleve mobning på sociale medier
  •   at barnet oparbejder en stor mobilregning, fx i forbindelse med køb via spil/apps

Hvad gør vi så som forældre for at sikre, at vores børn på bedste og sikreste vis lærer at udnytte den digitale verdens mange muligheder? Det har Telia også spurgt danskerne om, og svarene fordelte sig således:

  80 pct. af alle forældre til unge mellem 11 og 15 år har talt med deres børn om fornuftig netadfærd.
  Mange af os overvåger børnenes færden på nettet, bl.a. facebook – faktisk op mod hver fjerde forælder til børn i aldersgruppen.
  15 pct. har sat filter på netbrowseren for at blokere anstødeligt indhold.
  Kun 2 pct. har spurgt deres teleselskab om råd.

Det sidste – og noget oversete – punkt er ellers en oplagt mulighed, mener privatkundechef Christoph Nørgaard fra Telia Mobility:

”Som teleselskab ligger det os meget på sinde at hjælpe vores kunder til at udnytte teknologiens muligheder på den mest fordelagtige og sikre måde. Derfor har vi blandt andet udarbejdet informationsmateriale til forældre og børn, og det kan hentes gratis på telia.dk. Derudover har vi sammensat et mobilabonnement til de yngste, nye mobilbrugere, hvor vi tager højde for så mange af forældrenes bekymringer som muligt”.

Telias 4JUNIOR-abonnement til børn og tweens udmærker sig bl.a. ved:

  at være forhåndsspærret for indholdstakserede tjenester/sms’er og 90-numre
  at være spærret for opkald til udlandet samt roaming.
  at dataforbrug udover 300 MB ikke takseres. Hastigheden sænkes til 128 Kbit/s.
  at blive oprettet med udeladt nummer (ingen visning i telefonbøger).
  at forældrene via selvbetjening kan følge barnets forbrug.

Download de to foldere ”God mobilstil – Seje tips og tricks til dig og dine forældre ” og ”God mobilstil for JUNIOR” her.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • internet
  • telia
  • yougov
  • analyse
  • forældre
  • undersøgelse

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Selfies: 100 år og mere populært end nogensinde

    Vi tager billeder af os selv som aldrig før. Til fester, på ferier og hjemme i privaten fotograferer vi os selv med vores mobiltelefoner og deler de såkaldte ’selfies’ på sociale medier og sms. En ny undersøgelse fra Telia og YouGov sætter tal på fænomenet.

  • Hellere miste pung og nøgler end mobiltelefon

    Blandt de 18 til 34-årige danskere har mobilen nu overhalet både pung, nøgler og betalingskort som den ejendel, vi mest nødigt vil miste. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.

  • Tv uden et væld af kabler

    Telia lancerer nu nye trådløse muligheder med appel til de mange, der overvejer at skifte tv-leverandør, når boligforeninger fra årsskiftet får frit tv-valg eller dem, der vil have en smart tv-løsning, som er nem at bruge. Telia TV er først på markedet med en trådløs tv-boks, der fører tv-signalet frem til fladskærmen uden metervis af bredbåndskabel.

  • Danskerne sender millioner af jule-sms’er

    Telia har registreret godt 5,8 mio. sms’er den 24. december. Det er færre end juleaften sidste år, hvor der blev sendt ca. 7 mio. sms’er, oplyser Telia. Aktiviteten var størst sidst på aftenen, hvor der blev sendt op mod 200 sms’er i sekundet.

  • Vi photoshopper vores selfies smukkere

    Der er vidst ingen tvivl om, at selfies var sidste års største fænomen på de sociale medier. Vi tager billeder af os selv som aldrig før, og stadig flere af os benytter fotoretouchering og filtre til at gøre vores selvportrætter mere interessante, inden vi deler dem. En undersøgelse fra Telia og YouGov sætter tal på fænomenet.

  • Top 10 mest solgte mobiler i januar

    Januar er kendt som den store udsalgsmåned, hvor mange danskere forkæler sig selv med nye gadgets. Det afspejler sig også i januars top 10 liste over mest solgte mobiltelefoner, som indeholder mange flagskibs-modeller.

  • Jylland bliver nu dækket af Danmarks mest fintmaskede mobilnetværk

    Telia og Telenor er i gang med at skabe Danmarks bedste netværk, og nu er turen kommet til Aarhus og omegn. Når de to netværk fra henholdsvis Telia og Telenor lægges sammen i Aarhus natten til tirsdag i uge 7, vil det markere en mulepæl for projektet, idet hele Jylland vil være dækket af det nye fælles netværk.