Pressemeddelelse -

Top 10 mest solgte mobiler i januar

Januar er kendt som den store udsalgsmåned, hvor mange danskere forkæler sig selv med nye gadgets. Det afspejler sig også i januars top 10 liste over mest solgte mobiltelefoner, som indeholder mange flagskibs-modeller.

Når man ser på top 10 listen over mest solgte mobiler i januar, er det tydeligt, at den nye iPhone 5s ramte plet hos danskerne. Med en klar førsteplads til 5s efterfulgt af iPhone 4s formår Apple stadig at fange danskernes interesse. Kigger man længere ned af listen kan man konkludere, at danskerne vælger enten en flagskibsmodel eller en lidt billigere telefon, som kan holde til lidt af hvert.

Foråret byder på spændende lanceringer
HTC og LG formåede for alvor at komme frem i rampelyset i 2013 med HTC One og LG G2, som var unikke på hver deres facon. I 2014 bliver efterfølgerne til de populære modeller lanceret, og Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, forventer, at de to telefoner også vil blive populære hos danskerne og snige sig ind på top 10 i løbet af sommeren. De er dog langt fra det eneste, man bør glæde sig til i 2014.

Samsung vil i løbet af foråret præsentere deres nyeste flagskib – den længe ventede Samsung Galaxy S5. Der er endnu intet officielt om Galaxy S5, men rygterne er mange. Galaxy S5 kan potentielt være den telefon, som udfordrer iPhone øverst på listen.

”Vi afventer spændt forårets lanceringer af nye smartphones, som sandsynligvis vil påvirke listen, da både Samsung, Sony, LG og HTC forventes at komme med nye udgaver af deres allerede populære smartphones. Samtidig bliver det spændende at se, hvordan danskerne tager imod en smartphone som Sony Xperia Compact, der indeholder alt, man har brug for i en mindre indpakning. Det virker til, at danskerne står foran en skillevej, hvor de skal vælge mellem en forholdsvis stor telefon på minimum 5 tommer eller en mindre og mere kompakt telefon”, siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • top 10
  • mest solgte
  • smartphones
  • mobiler
  • apple
  • samsung
  • nokia
  • htc
  • sony

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Top 10 mest solgte mobiler i februar

    Februar måned stod i giganternes tegn. Apple og Sony dominerede februar måneds top 10 over solgte mobiler, men der er nye bobler på vej fra blandt andet Samsung og HTC.

  • Nu er 4G større end 3G

    Helt nye tal fra Telia viser, at selskabets kunder for første gang bruger mere data via 4G end 3G. Høje hastigheder, bred dækning og stærkt indhold er forklaringen ifølge Telia.

  • Telia giver kunderne mere data til samme pris

    Danskernes dataforbrug stiger år for år, og Telia har i den forbindelse besluttet at imødekomme kundernes behov ved at tilbyde dem mere data til samme pris.

  • Hellere miste pung og nøgler end mobiltelefon

    Blandt de 18 til 34-årige danskere har mobilen nu overhalet både pung, nøgler og betalingskort som den ejendel, vi mest nødigt vil miste. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.

  • Selfies: 100 år og mere populært end nogensinde

    Vi tager billeder af os selv som aldrig før. Til fester, på ferier og hjemme i privaten fotograferer vi os selv med vores mobiltelefoner og deler de såkaldte ’selfies’ på sociale medier og sms. En ny undersøgelse fra Telia og YouGov sætter tal på fænomenet.

  • Telia åbner for deling af abonnement

    Som kunde hos Telia kan man nu dele abonnement med fx sin partner eller sine børn. Det betyder én samlet regning og økonomiske fordele for kunderne hos selskabet. Tendensen peger mod flere devices og flere brugere i hjemmet, og det er ifølge privatkundedirektør, Christoph Nørgaard, dette behov, Telia vil imødekomme.

  • Top 10 mest solgte mobiltelefoner i oktober

    Oktober måned stod i iPhone-lanceringens tegn, og det kan ses på månedens liste over mest solgte mobiltelefoner. Der er således en klar tendens til, at kunderne vælger iPhone, som både er på første, anden og tredje pladsen efterfulgt af Samsungs Galaxy 4S.

  • Danskerne bekymrer sig ikke om mobilsikkerheden

    Selvom vi i dag anvender vores mobiltelefoner til alt fra billedopbevaring til pengeoverførsler, så tager vi danskere stadig meget let på sikkerheden. Det viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov.

  • Udnyt 4G hastighederne i udlandet

    Telia tilbyder nu som det første teleselskab herhjemme 4G roaming til danske kunder i Norge og Estland. Det er en del af strategien om at gøre teknologien tilgængelig for danskere i udlandet, når de besøger et af de mange lande, hvor TeliaSonera-koncernen er til stede.

  • Sms-storm over Europas ski-destinationer

    Når danskerne i denne uge er på skiferie i hele Europa, bruges mobilen intenst til at finde hinanden på pisterne og ved liftkøen. Det viser en aktuel oversigt over antallet af sms’er sendt på de store feriedestinationer i Alperne og Skandinavien.