Pressemeddelelse -

Kom til DM i Angry Birds

Nu giver Telia i samarbejde med Nokia alle chancen for at deltage i årets største konkurrence i Angry Birds – et af de mest populære spil til mobilen nogensinde. Hvis man har styr på de små fugle og mod på at konkurrere mod andre spilleglade danskere fra hele landet, kan man melde sig til DM i Angry Birds på www.nokia.dk/angrybirds allerede i dag.

De indledende runder spilles i fem af Telias butikker rundt om i landet, og finalen spilles i Fisketorvet shopping center på dæk 1, hvor vinderen kan tage en flot Nokia N8, masser af ekstra udstyr og en kæmpe Angry Bird med hjem. På samtlige konkurrencedage vil alle deltagere få et Angry Bird tøjdyr.

”Vi er super glade for at kunne arrangere konkurrencen sammen med Nokia. Vi er vilde med apps, og Angry Birds er helt sikkert en af de mest populære nogensinde. Derfor er det også naturligt for os, at dele vores glæde for apps og afholde et DM i Angry Birds,” siger Peter Krogsgaard, VP Consumer, Telia Mobility Services.

De indledende runder afvikles i uge 11 og 12, og finalen afvikles lørdag d. 2. april.

Læs meget mere om DM i Angry Birds og tilmeld dig på www.nokia.dk/angrybirds .

Find din favorit app
Telia har for nylig lanceret en helt ny side, som sætter fokus på applikationer og smartphones. Siden skal inspirere nye og potentielle smartphone-ejere til at komme godt i gang med deres smartphone og prøve applikationer som f.eks. Angry Birds.

”Inde på vores nye side, telia.dk/apps, kan man let få overblik over de mest populære smartphones og læse forskellige guides til, hvordan man kommer godt i gang. Med vores specielle app’etizer, kan man hurtigt finde netop de applikationer, som passer til ens personlighed. Vores tre eksperter anbefaler også nye applikationer hver uge, så man nemt kan holde sig orienteret om de nyeste og mest populære apps på markedet,” siger Peter Krogsgaard.

Kom godt i gang eller find inspiration til apps på telia.dk/apps.

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • angry birds
  • app
  • spil til mobilen
  • smartphone
  • mobil
  • konkurrence
  • nokia

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale